Kompost er ikke bare kompost

Planterne nyder lidt god kompost om rødderne, og når du skal plante, er det godt at jordforbedre med kompost. Sagen er bare den, at hvis komposten er for stærk, så gør du mere skade end gavn - og noget kompost har slet ingen jordforbedrende effekt over hovedet. 

Der er forskel på kompost, alt efter om du har lavet den selv, eller om du har den fra genbrugsstationen.

Stærk kompost er farlig kompost

Kompost fra genbrugsstationerne

Den er uden struktur og meget stærk. Den skal du altså bruge med omtanke og ikke sprede den ud i et tykt lag mellem for eksempel dine roser. Komposten har ikke nogen jordforbedrende virkning, og alle næringsstofferne er tilgængelige med det samme. Det er altså nemt at overgøde sine planter, så de godt nok gror gevaldig meget, men til gengæld også bliver meget sarte og modtagelige over for skadedyr.

Denne type kompost er god til at topdresse græsplænen med eller til at drysse i et tyndt lag ved krævende grøntsager som majs, squash, eller kål. Du må ikke drysse den ud på steder, hvor du skal så, da den vil ødelægge frøenes spireevne.

Kompost fra kompostbeholderen

Komposten fra din egen beholder er god, da du ved præcis, hvad der er i den. Det er materiale der er omsat igennem flere år, og har fået tilført nyt materiale er flere omgang. Derfor er den rigtig god til havens planter. Det skyldes, at den ikke bare gøder, men også bliver ved at virke ude i bedende efterhånden som materialet færdignedbrydes. Vær opmærksom på ikke at smide ukrudt i frø på komposten, da du så vil få et stort problem med ukrudt, når den sidenhen spredes ud i haven.

Kompost fra køkkenet

Køkkenkomposten fra den lukkede beholder er ligesom komposten fra genbrugsstationerne meget stærk og uden struktur. Brug den på samme måde som denne.

Milekompost

Det er kompost, der har været igennem en varmeproces og kun er halvt omsat. Den giver både jorden struktur, tilfører planterne konstant næring, danner gemmesteder for nyttedyr og holder jorden dækket mod ukrudt og udtørring. Den er fantastisk at bruge i et lag på 5-10 cm mellem rækkerne i køkkenhaven og i et lidt tyndere lag mellem stauderne og frugtbuskene. Du kan selv fremstille denne kompost. Det kræver minimum 1 m³ plantemateriale - det kan for eksempel være ukrudt og grene, blade osv. fra lugearbejdet og visne staudetoppe UDEN jord. Senegræs, pinde og grene er for seje at omsætte, medmindre de bliver hakket i mindre stykker.

Sådan laver du milekompost

  • Læg et lag plantemateriale ud på jorden, og vand det godt igennem. Fortsæt med at bygge milen op på denne måde.
  • Drys lidt organisk gødning mellem hvert lag for at give bakterierne noget at starte med. I løbet af nogle dage vil komposten begynde at blive varm. Den bedste temperatur er 60-70º.
  • Mens komposten er gennem varmeprocessen, er det vigtigt, at den holdes jævnt fugtig. Du kan teste fugtigheden ved at tage en håndfuld kompostmateriale og klemme det i hånden. Du skal kunne presse vand ud af det, så det drypper, men ikke tapløber.
  • Når milen atter er blevet kold (omkring 30º), stakker du den om og lægger den igen op lagvis. Start med at skrabe det yderste lag af, så den del af komposten, der ikke har været varm, kommer med i næste opvarmning.
  • Milekomposten skal igennem en opvarmning tre gange, hvorefter den er klar til brug. På denne måde kan du på ganske kort tid (omkring 1½-3 måneder) fremstille den bedste kompost uden ukrudtsfrø og sygdomme, samtidig med at du slipper af med dit haveaffald og får det bragt tilbage i havens kredsløb.

[node:cta:4918]