Ukrudt lige nu

Det værste ukrudt er det flerårige rodukrudt, som breder sig via rodudløbere og frø. Det er fx kvik/senegræs, skvalderkål, snerler og agertidsler. Bekæmpelsen er svær, fordi rødderne filtrer sig ind i havens andre planter, og hver rod bliver til en ny plante.

Så snart du ser en lille ny plante, bør du straks rykke den op, så den ikke får fodfæste. Når rodukrudtet først er der, kræver det tålmodighed at slippe af med det igen.

Der skal knofedt til

Står ukrudtet mellem andre planter, kræver det manuel lugning. Du skal altså ud og grave i jorden med en greb og få fjernet så mange rødder som muligt. Der, hvor ukrudtet er helt inde i en busk eller staude, bliver du nødt til at rykke bladene af med hånden.

 

Gi' den gas!

Bekæmpelse med gasbrænder er rigtig effektiv, hvis det gøres rigtigt. Små sarte spirer og enårigt ukrudt forsvinder let med en svidning, mens det flerårige ukrudt ofte skal have flere gange. Det er vigtigt, at planterne kun lige blancheres. Det betyder nemlig, at planterne forsøger at rette op på skaden ved at pumpe en masse vand op i bladene og dermed tager livet af sig selv. Brændes planterne af, har de stadig rodnettet med masser af oplagsnæring, som blot erstatter den tabte bladmasse med nye friske blade.

 

 

Spis dit ukrudt

Meget ukrudt er spiseligt og bruges på mange af de allerfineste restauranter her i landet, som betaler for det i dyre domme. Nogle af planterne kan være bitre, men smager godt sammen med andre urter eller tilberedt. Spiseligt ukrudt er fx fuglegræs, mælkebøtte, røllike, klokke, hyrdetaske, gåsefod/mælde, skvalderkål, syre, løgkarse, brændenælde, vejbred, døvnælde, gederams, hønsetarm og bellis/tusindfryd.

 

 

 

Gode jern, der ikke skuffer

Hakkejern og skuffejern er begge nyttige i ukrudtsbekæmpelsen. En cirkelhakke er dog særlig god mellem rækkerne i køkkenhaven og mellem de planter, som står tæt, fordi du kan komme meget tæt på planterne uden at hakke dem over. Træk den gennem jordoverfladen, så toppen kappes af roden.

 

 

 

Sig scepter til din have

Garden scepter er et nyt danskproduceret universalhaveredskab, der kan erstatte både kultivator, skuffejern, rive, skovl og rodoptagning. Scepteret skærer ikke gennem jorden, men skubber den effektivt til side uden at lave snitmærker i fx kartofler og gulerødder ved opgravning og lugning. Fordi scepteret er lavet af kobber, beriger og beskytter det jorden, når man arbejder med det. Pris 480 kr. (Garden scepter. Tlf. 22 27 11 01. gardenscepter.com).

 

 

Oversigt over de frækkeste rødder

Burresnerre klatrer på andre planter og hager sig fast, når man prøver at trække den væk. Er der først dannet frø, vil de falde af, når man forsøger at fjerne planten. Hver plante danner 300-400 frø.

Fuglegræs vokser, blomstrer og danner frø det meste af året, bare temperaturen ikke når under 0°. Hver plante kan danne op til 15.000 frø.

Enårigt rapgræs vokser, blomstrer og danner frø det meste af året, bare temperaturen ikke når under 0°. Planterne kan ikke bare hakkes om og blive liggende som andet ukrudt, for så danner de bare ny rødder og vokser videre.

Kvik har rødder, der ikke går dybere end ca. 20 cm. Får kvikgræsset fred, kan det på 1 m2 bestå af 1.000 udløbere, som kan have 25.000 knopper, der hver især kan blive til en ny plante.

Skvalderkål spreder sig med underjordiske udløbere, der let knækker, når man forsøger at trække dem op. Hvert blomstrende skud danner ca. 2.800 frø.

Agersnerlen klatrer ind i andre planter med lange skud og tager magten i toppen. Rodskuddene kan på en sommer brede sig ud over ca. 20 m2. Rødderne kan nå ned i 2 m's dybde. Agersnerlen breder sig også via frø.