Annonce

Sådan holder du brusenichen ren

Sådan holder du brusenichen ren

Tilkalkede fliser og stoppet afløb - lyder det bekendt? De fleste af os bruger brusenichen hver dag, og derfor kan den også nemt blive samlepunkt for skidt og snavs. Se her, hvordan du holder din bruseniche ren løbende!

Lørdag, 1. september 2018 - 11:17 - af ANNONCE.

De fleste kender til det kedelige syn af tilkalkede fliser og snavset afløb i brusenichen, og det kan være svært at undgå, fordi vi bruger bruseområdet så ofte, som vi gør.

Dog kan det, med de rette kneb, sagtens lade sig gøre at holde både overflader, armaturer og afløb skinnende fint og rent, hvis du tænker forebyggende, når du svinger kluden og skuresvampen. Her får du vores bedste tips til, hvordan du gør.

Undgå skidt og sæberester i afløbet

Afløbet i brusenichen er et af det steder, der virkelig kan blive et samlingspunkt for skidt, sæberester og hår - og det er derfor som regel også et af de mindst fornøjelige steder at skulle rengøre. Snavset gemmer sig særligt gerne i kanter og hjørner af afløbet, og når først det har sat sig, kan det være noget så besværligt at få helt rent igen.

De seneste par år har badeværelsesfirmaet Geberit udviklet en smart løsning på netop dette problem! Den nye afløbsrende, CleanLine, er en elegant stålskinne, der på fin og nærmest usynlig vis flugter bruservæggen og sikrer, at skidt og sæberester ikke samles i fjerne hjørner.

Alt uønsket bliver ganske simpelt helt automatisk skyllet ud med badevandet. I selve afløbsrørets top er der desuden placeret en lille hårsi, som kan løftes op og skylles ren med bruseren på ingen tid. En nem måde at holde gulvet i brusenichen rent og lækkert! Læs mere om CleanLine her.

Geberit Cleanline

Hold fliser og glas fri for kalk

Fliser og klinker i brusenichen kan hurtigt blive kalket til og skifte farve til ærgerlige, gule toner pga. den høje luftfugtighed på badeværelset.

Den bedste måde at forebygge dette på er heldigvis ganske enkel; nemlig at give dem en hurtig, men effektiv omgang rengøring med jævne mellemrum frem for at vente helt, til de virkelig trænger.

En af de gode ting ved at gøre fliserne rene oftere er samtidigt, at du kan skære ned for de dyre, meget skrappe rengøringsmidler. Bland i stedet blot 1 del eddike og 2 dele opvaskemiddel og skyl fugerne med vand, inden du smører blandingen på alle overflader i brusenichen. Lad det virke i 30 minutter, inden du igen skyller med vand. Blandingen virker skønt til både glas og fliser!

TIP: Undgå skimmelsvamp og kalkaflejringer ved at tørre armaturer og bruseniche af efter hvert bad.

Har du fået sorte fuger?

Hvis dine fuger er begyndt at blive sorte, er det højest sandsynligt, fordi der er kommet skimmelsvamp. 

Udover at det ser grimt ud, udskiller skimmelsvamp skadelige affaldstoffer, som er dårlige for indeklimaet, og det er derfor vigtigt at få den væk med det samme.

Sådan gør du:

  1. Skrub fugerne så rene, du kan med en svamp.
  2. Rens herefter fliserne med fast brun sæbe og lad det sidde i et kvarters tid. Skrub herefter igen med en ru svamp.

Har skimmelsvampen sat sig så godt, at den er umulig at komme helt af med, er der ingen anden løsning end at skifte fugen mellem dine fliser. Sørg for at spørge efter en elastisk fugemasse, der er beregnet til vådrum. De virker forebyggende mod mug og svamp.

TIP: Skimmelsvamp elsker fugtige omgivelser. Luft derfor ud på badeværelset så ofte som muligt - og særligt efter bad.

Læs mere om:

Læs også:

Annonce Apotekets beige-serie
Annonce