Din guide til julemarkeder i hele landet

Noget af det allerbedste, vi ved, er at gå på julemarked og nyde duftene, smagene og stemningen. Derfor har vi samlet en liste med nogle af de hyggeligste julemarkeder landet over, så julestemningen kan få lov at brede sig!

Torsdag, 30. november 2017 - 13:44 - af Af Marianne Arnvig, Charlotte Carlsen og Pernille Magaard Bøgh. Foto: Claudi Thyrrestrup.

Der er ikke noget mere julet og hyggeligt end julemarkeder, og efter et sådant besøg er julestemningen sikret. Nyd julelys, julebag og meget mere på forskellige julemarkeder landet over. Vi har samlet en liste over nogle af de hyggeligste julemarkeder her.

Se også: Blomsterstylistens kreative julehjem

Nordjylland

Aalborg julemarked

  • HVAD: Kom og oplev et sandt paradis for juleelskere i alle størrelser, når Aalborgs hyggeligste julemarked åbner for alt, hvad søde julehjerter begærer: Julehytter, juletræer, æbleskiver, brændte mandler, varm kakao og nissemænd i lange baner. 
  • HVOR: Gammeltorv 2, 
Aalborg.
  • HVORNÅR: Julemarkedet 
åbner fredag d. 17. 
november og holder åbent hver dag indtil den 23. december.

Jul på Herregården Bratskov

  • HVAD: Bratskov danner en smuk ramme om et overdådigt væld af juleaktiviteter. Den gamle herregård oser af julestemning. Her er 30 små bode og også arbejdende værksteder. I boderne finder I et væld af spændende juleting, bl.a. keramik, dekorationer, nisser, pileflet, småkager og brændte mandler, papirklip, lys, marmelader, honning og meget mere. 
  • HVOR: Herregården Bratskov, Fredensdal 8, Brovst.
  • HVORNÅR: Åbent den 2. og 3. december kl. 10.00-16.00.

Læs også: 5 smukke juletableauer

Midtjylland

Julemarked i Den Gamle By i Aarhus

  • HVAD: Her er nostalgi for alle pengene, når Den Gamle By slår dørene op for julemarked. Oplev den "gode, gamle jul" og gå på opdagelse i købmandsgården og smag på bispeboller. Se også, hvordan en julestue i 1700-tallet løb af stablen med sang og julelege. De mange boder og butikker sælger kunsthåndværk, søde sukkertoppe og meget andet. 
  • HVOR: Viborgvej 2, Aarhus C.
  • HVORNÅR: Åbent fra den 18. november til den 30. december. Hverdage kl. 10-17. Fredag fra 1.-22. december kl. 10-20. Lørdag og søndag kl. 10.00-18.00.

Ridehuset i Aarhus

  • HVAD: Det smukke gamle Ridehus ligger i hjertet af Aarhus og har siden 1997 dannet rammen om Danmarks største kunsthåndværkermarked, Byens kunst- og julemarked, med dansk kunsthåndværk på hylderne. 
  • HVOR: Ridehuset, Vester Alle 3, Aarhus C.
  • HVORNÅR: Fra den 25. november til den 21. december. Mandag-fredag kl. 12.00-18.00. Lørdag-søndag kl. 11.00-17.00.

Jul på Herregården Løndal

  • HVAD: Kostalden danner rammen om fødevareudstillingen med salg af oksekød, lamme- og svinekød, kyllinger og ænder, pålæg og ost, fisk, honning, most og marmelade, saft, salt, chokolade og bolsjer samt saft, øl og vin m.m. I Ellen Marsvins Lade fra år 1636, er der stande med uld, garn, strik, filt, skind, smykker, tøj og tasker, glas og keramik samt nisser og juledekorationer.
  • HVOR: Løndal Alle 1, 
Brædstrup.
  • HVORNÅR: Åbent den 6. og 7. december kl. 10.00-17.00.

Julemarked påDet Gl. Mejeri

  • HVAD: Snekanonen ved indgangen sørger for en hvid jul. Gå ind gennem verdens måske højeste julemand på 12 meter. Nyd de gamle veteranbiler med bl.a. dronning Margrethes Daimler, de mekaniske nisser og nordens måske største udvalg af julepynt – her er 100.000 glaskugler på lager og bunkevis af al slags julepynt.
  • HVOR: Bygade 30, Odder
  • HVORNÅR: Åbent fredag, lørdag, søndag, kl. 10-17.30 frem til den 17. december. Fredag gratis entré.

Sydjylland

Koldinghus julemarked

  • HVAD: Hele slottet er fyldt med boder med håndplukkede udstillere, der sælger økologiske og bæredygtige produkter og kunsthåndværk. I slotsgården kan I købe pandekager, gløgg og kaffe. Hver dag vil der være korkoncerter i Riddersalen og en workshop, hvor man kan designe sine egne julekort. I udklædningsværkstedet kan I prøve de flotte renæssancedragter. 

  • HVOR: Markdannersgade 11, Kolding.

  • HVORNÅR: Den 9. og 10. 
december, lørdag 
kl. 10.00-17.00, søndag 
kl. 10-16.

Julemarked i Ribe

  • HVAD: Besøg de hyggelige julehytter på Torvet. Julehytterne holder åbent hver adventsweekend op til jul. Her sælges husflid, nisser, gran, gløgg og meget mere. 
  • HVOR: Torvet, Ribe. 
  • HVORNÅR: Hver adventsweekend kl. 10.00-16.00.

Se også: Bagte æbler med marcipan

Fyn og øerne

H.C. Andersensjulemarked

  • HVAD: Markedsboder og underholdning for hele familien i de gamle gader omkring H.C. Andersens hus. Bydelen bliver forvandlet til en stor markedsplads, som på forfatterens tid med gøglere, nisser, lirekassemænd og julekor. For dem, der godt kan lide sus i maven, er det også muligt at få en tur i den historiske svingkarrusel.
  • HVOR: Området ved H.C. Andersens Hus, Bangs Boder 29, Odense C.
  • HVORNÅR: Åbent den 1.-10. december, fredage kl. 15-19, lørdage kl. 10-18 og søndage kl. 10.00-17.00.

Møntergården julemarked

  • HVAD: Det summer af liv og aktiviteter i de smukke gårdrum, når de forvandles til én stor markedsplads med handelsfolk i 1800-tals tøj. Her vil være boder, aktiviteter, musikanter, dukketeater og nisser på spil.
  • HVOR: Møntergården, Møntestræde 1, Odense C – Gratis entré.
  • HVORNÅR: Den 1.-3. og 9.-11. december. Fredage kl. 15-19, lørdage kl. 10-18, søndage kl. 10-17.

Harridslevgaard Slot

  • HVAD: Danmarks største riddersal åbner dørene for julemarked med salg af legetøj, brugskunst, julepynt og beklædning til både børn og voksne.
  • HVOR: Assensvej 3, Bogense.
  • HVORNÅR: Åbent den 2., 3., 9. og 10. december kl. 11-18. 

Julemarked i Middelfart

  • HVAD: Her kan du opleve smukt pyntede juletræer, købe din juledekoration, gode tilbud, julemusik, Julle og Tulle – de lokale nisser, juletoget, varme dig ved en kop gløgg, nyde æbleskiver og andre julegodter. 
  • HVOR: Gågaden i Middelfart.
  • HVORNÅR: Den 3. december kl. 10-16.

Julemarked på Valdemars Slot 

  • HVAD: Valdemars Slot holder gammeldags jul og julemarked. Slottet vil være pyntet fra top til tå, og stemningen emmer af jul både inde og ude. Fra de mange boder kan man købe julegodter, brugskunst, tøj, juledekorationer, kunst, delikatesser, vine og alverdens julegaveidéer. Her vil være live-musik både på slottet og på slottets områder.
  • HVOR: Valdemars Slot, 
Slotsalleen, Svendborg.
  • HVORNÅR: Den 2.-3. december og 9.-10. december kl. 10-16.

Storkøbenhavn og Nordsjælland

Julestemning på Højbro Plads

  • HVAD: Oplev julen på Højbro Plads med pyntede juletræer, 280.000 funklende julelys, mekaniske drillenisser i fem julehytter, rensdyr og julemandens kane. Besøg de søde, små røde bjælkehytter med bindingsværk i dansk design. Gå på julegavejagt i de julepyntede hytter, der er fyldt med glaskunst, papirklip, delikatesser, uldsokker og strik.
  • HVOR: Højbro Plads, København K.
  • HVORNÅR: 22. december 2017. Man.-ons. kl. 11-19. Tors. kl. 11-20. Fre. kl. 11-21. Lør. kl. 10-21 og søn. kl. 11-18.

Kongens Nytorv julemarked

  • HVAD: Tag på et eventyrligt julemarked midt i Københavns hjerte. Her i de historiske rammer ved Kongens Nytorv, og med udsigt til de smukke juleudsmykninger på Hotel D’Angleterre og Magasin, kan I hygge jer og kigge efter julegaver og -pynt i de mange flotte boder.
  • HVOR: Kongens Nytorv, København K.
  • HVORNÅR: Den 17. november til 22. december, mandag til onsdag kl. 11-19, torsdag kl. 11-20, fredag kl. 11-21, lørdag kl. 10-21 og søndag kl. 11-18.

Jul i Nyhavn

  • HVAD: Oplev den smukt pyntede gade, og lad jer friste af de 19 boder, der sælger alt fra skindvarer til æbleskiver og varm kakao.
  • HVOR: Nyhavn, København K.
  • HVORNÅR: Åbent den. 10. november til den 22. december. Alle dage 11.00-18.00. Fredag og lørdag åbent til kl.20.00.

Tivolis julemarked

  • HVAD: For 24. år i træk tages der hul på Jul i Tivoli, når Julemanden den 18. november byder gæsterne indenfor. Gæsterne bliver mødt af mekaniske nisser, handelsboder, julekugler i tusindvis og masser af nordisk jul. I dagene op til årets sidste dag afvikles der Fyrværkerifestival. Blandt årets nyheder er Tivoli Foodhall og familiemusicalen Elf. 
  • HVOR: Tivoli, København K.
  • HVORNÅR: Åbent fra den 18. november til den 31. december. (Den 24. og 25. december lukket) 

Christiania julemarked

  • HVAD: Julemarkedet i den Grå Hal på Christiania er et hyggeligt og tilbagevendende julemarked, som har eksisteret siden 70'erne. Her er et væld af boder fyldt med krimskrams, kunsthåndværk, spiselige sager og en masse eksotisk julepynt, man ikke finder ret mange andre steder.
  • HVOR: Den Grå Hal, Refshalevej 2, København
  • HVORNÅR: Åbent den 9. -20. december. Åbent fra kl. 12-20.

Kongeligt julemarked på Kronborg

  • HVAD: Lad julefreden sænke sig på Danmarks storslåede renæssanceslot. Et af landets største julemarkeder med kvalitetsvarer, madmarked og familiehygge. Børnene kan få én på opleveren med eventyrteater, værksteder, højtlæsning og ponyridning. For de voksne gæster lokker Kronborg bl.a. med ølsmagning, julejazz og gospelkoncerter. 
  • HVOR: Kronborg Slot, Helsingør
  • HVORNÅR: Den 2.-3. og 9.-10. december kl. 10-17.

Esrum Kloster

  • HVAD: Julemarkedet på Esrum Kloster er en hyldest til julebordets glæder med en klar hilsen til klosterets middelalderlige og franske ophav. Det stemningsfulde kloster og den gamle møllegård fyldes til bristepunktet med franske delikatesser, klosterprodukter fra hele Europa og lokale kvalitetsvarer fra egnen.
  • HVOR: Klostergade 12, Græsted
  • HVORNÅR: Fredag 1. december kl. 12-20, lørdag 2. december kl. 10-17, søndag 3. december kl. 10-17. Gratis entré, parkering 20 kr. 

Rosendals julemarked

  • HVAD: Et hyggeligt julemarked, der byder på alt hvad hjertet kan begære af juleknas til den søde tand og smukke dekorationer. På den gamle gård er der også bondegårdsdyr, til stor glæde for store og små. 
  • HVOR: Rosendalsvej 5, 3140 Ålsgårde.
  • HVORNÅR: Åbent fra den 19. november til 23. december. Åbent onsdag til søndag fra kl. 10-17. Desuden åbent i hele uge 51 kl. 10-17.

Grønnessegaard Gods julemarked

  • HVAD: Det idylliske Grønnessegaard Gods danner rammen om et eksklusivt julemarked med kunsthåndværk, delikatesser, juletræssalg og underholdning for børn og voksne.
  • HVOR: Amtsvejen 280, Hundested.
  • HVORNÅR: Den 2. og 3. december kl. 10-17.

Midt- og Vestsjælland

Julemarked i Roskilde

  • HVAD: Hver weekend i december er der jul på Stændertorvet. Nyd stemningen i de sirligt pyntede hytter, hvor I kan gå på julegavejagt efter lækker strik, glaskunst, smykker, dekorationer, keramik – og masser af fint julepynt, lige til at hænge på træet. Der vil også være alt godt til ganen. 
  • HVOR: Stændertorvet 1, Roskilde.
  • HVORNÅR: Den 1.-23. december, fredag kl. 10-18, lørdag-søndag kl. 10-15. Længere åbningstider helt op mod jul.

Alletiders Roskilde Jul

  • HVAD: Her er mange fine og unikke stande fyldt til randen med den allerbedste julestemning. Gå på opdagelse blandt kunsthåndværk og delikatesser, juledekorationer og julepynt. Caféen byder på mad og drikke, julemanden kigger forbi, og på scenen vil være forskellig underholdning. Her er et stort legeområde til børnene og en gratis krea-workshop.
  • HVOR: Rabalderstræde, 1, Hal 9 på Musicon, Roskilde. Gratis entré. 
  • HVORNÅR: Den 25.-26. november, kl. 10-16.

Birkegårdens julehaver

  • HVAD: Birkegårdens Haver har åbent 10 dage i december med en forunderlig julehave med smukt farverigt lys i træerne og julepynt alle vegne. Hver dag kl. 15 kigger julemanden forbi med sin kane og rensdyr.
  • HVOR: Tågerupvej 4, 
Tågerup, Ruds Vedby.
  • HVORNÅR: Åbent den 2., 3., 7., 8., 9., 10. og den 14., 15., 16., 17. december fra kl. 15 til kl. 19.

Jul på Svenstrup Gods

  • HVAD: Et julemarked, der rigtigt får dig i julestemning. Den gamle lade er pyntet fint op med gran og lys, og fra de mange boder dufter der skønt af kanel og søde sager. Tag på tur i hestevogn, og få varmen i den hyggelige cafe bagefter, hvor der sælges gløgg og æbleskiver.
  • HVOR: Borupvej 94, Borup.
  • HVORNÅR: Åbent den 2.-3. samt 9.-10. december. Alle dage kl. 10.00-16.00.

Julemarked på Næsbyholm Slot

  • HVAD: Her er boder fyldt med dejlige julevarer og smagsprøver. Traditionen tro er det store juletræ flot pyntet, og stuerne emmer af jul. Børnene kan besøge nissemors juleværksted, hvor de kan hygge sig med at klippe fint julepynt, de kan hænge på det store juletræ. Også julemanden kigger forbi med sine trofaste nisser og læser juleeventyr for børn og barnlige sjæle.
  • HVOR: Næsbyholm Allé 9, Glumsø.
  • HVORNÅR: Åbent den 2.-3. december fra kl. 10-16.

Jul på Tadre mølle

  • HVAD: Julehygge og traditioner er i højsædet. Loen er julepyntet og bemandet af dygtige husflidsfolk, og man kan få sig en hestevognstur i Tadre Skoven, være med til at vække den gamle gårdnisse i kostalden, skære roelygter, snitte juleknive og fremstille sin egen juledekoration. I julecaféen kan der bl.a. købes gløgg og æbleskiver. Den gamle gårdnisse vækkes hver dag kl. 11.30 og kl. 14.
  • HVOR: Tadre Møllevej 23, Hvalsø.
  • HVORNÅR: Den 2. december 
kl. 10-16.

Sydsjælland

Julemarked på Tjørnemosegård

  • HVAD: Dagligt julemarked på Tjørnemosegård på Møn. Her sælges juletræer fra egne plantager samt ænder og gæs fra eget opdræt – og meget andet.
  • HVOR: Klostervej 51, Stege.
  • HVORNÅR: Fra den 1. november til den 24. december. Åbent kl. 10-17.30. 

Bornholm

Oplev Aakirkejuleby

  • HVAD: Tag familien med til juleuniverset AakirkeJULEby i Aakirkeby med juletræstænding 1. søndag i advent og pebbernøddeslot på torvet, julebørneløb, oplæsning af juleeventyr og meget mere. Der er gratis hestevognskørsel, æbleskiver og risengrød til alle.
  • HVOR: Torvet i Aakirkeby.
  • HVORNÅR: Den 3. december.

Svaneke – Julemarked i Pakhuset

  • HVAD: Svaneke Torvedage holder traditionen tro igen i år julemarked i de smukt pyntede lokaler, hvor boderne emmer af julehygge. Her vil være masser af idéer til julegaver, som alle er hjemmelavede produkter.
  • HVOR: Restaurant Pakhuset, Brænderigænget, Svaneke.
  • HVORNÅR: Lørdag den 2., 9. og 16. december kl. 10-14.

Julemarked Rønne

  • HVAD: Der bydes indenfor til det store julemarked med alt fra bornholmsk kunsthåndværk over bøger til bornholmske fødevarer. 
  • HVOR: Rønne Idrætshal 
Torneværksvej 1, Rønne.
  • HVORNÅR: Lørdag den 
9. december kl. 12-17 og søndag den 10. december 
kl. 11-16.

Læs også: