Højtider & mærkedage

Flet et fint juletræshjerte

af Redaktionen 18.10.2012
Pynt op til jul med tranebær. Smår røde glimt eller overdådige dekorationer. De blankede buttede tranebær er fantastiske at pynte med.

Grøn hjertekrans af eukalyptus med glimt af tranebær

Det skal du bruge

Eukalyptusgrene, cirka 12
1 færdigkøbt ståltrådshjerte, cirka 25 cm
Vindseltråd
En lille håndfuld friske tranebær
Limpistol eller hobbylim
Forskellige sløjfebånd

Sådan gør du
Pluk eukalyptusgrenene i mindre stykker på cirka 13 cm.
Start i hjertebuen med at vikle vindseltråden et par gange om hjertet for at hæfte ende.
Læg et par grene på hjertet, og vikl vindseltråd stramt om hjerte og grene. Fortsæt på denne måde, til du når ned til hjertespidsen.
Fastgør vindseltråden, og klip enderne af.

Start med den anden side, igen fra hjertebuen, for at grenene ligger ens på de to sider af hjertet.
Tag et stykke vindseltråd på cirka 25 cm (ophæng til hjertet), og træk tranebær på.
Lad det nederste stykke vindseltråd være uden tranebær.
Vikl denne ende om hjertebuen til ophæng.

Lim tranebær på et par af eukalyptusbladene.
Bind forskellige sløjfebånd i hjertebuen, og hæng hjertet op.