Gløgg uden alkohol

Server en lækker gløgg, som alle i familien kan være med på. Her får du tips til, hvordan du kan lave gløgg uden alkohol.

Mandag d. 2. december 2013 - af Anita Banner / Foto: Columbus Leth

Gløgg til jul er en gammel tradition, der stammer helt tilbage fra det 19. århundrede. Dengang havde den lækre julegløgg et betydeligt lavere indhold af alkohol, end den har i dag, hvor det kan være svært at finde en gløgg, hvis du gerne vil have en gløgg uden alkohol.

Læs også: 8 opskrifter på alternative juledrikke.

Men udvalget af gløgg uden alkohol behøver ikke at være sparsomt, når du vil servere en alkoholfri drik til den lækre julekonfekt eller de varme æbleskiver. Vil du gerne have en gløgg uden alkohol, som du kan servere for hele familien, kan du nemt lave den selv.

Skal du i gang med julebagningen? Få tips til at lave de bedste julesmåkager her!

Laver du den selv, kan du lave en lækker gløgg uden alkohol ved at erstatte vinen med alkoholfri vin. Smagen bliver ikke helt den samme, men de mange gløggkrydderier, rosiner og mandler kamuflerer den manglende rødvinssmag, så du stadig får en lækker smag i din gløgg.

Du kan også lave en gløgg uden alkohol ved at lave en hvid gløgg helt uden vin, som er et lækkert alternativ til den klassiske, alkoholfri røde gløgg. Lav hvid gløgg ved at varme ufiltreret æblemost op sammen med appelsinskiver, kardemommekapsler, revet ingefær, stjerneanis og rosiner, og server den med hakkede mandler i.

Få opskriften på en gløgg uden alkohol her!