Risalamande – opskrift på den lækreste ris a la mande til jul

En cremet risalamande med masser af vaniljesmag er en elsket juleklassisker. Her får den klassiske risalamande et lille velsmagende tvist.

En cremet risalamande med masser af vaniljesmag er en elsket juleklassisker. Her får den klassiske risalamande et lille velsmagende tvist.

Mandag, 17. december 2018 - 14:59 Opskrift og foto: Skovdalnordic.com.


Julen er hjerternes tid, og vejen til hjertet går som bekendt gennem maven. Derfor hjælper vi dig her med opskriften på den klassiske risalamande med et lille tvist på toppen.

Prøv også: Risalamande med klementinsauce og brændte mandler

Det skal du bruge til klassisk risalamande:

  • 90 g grødris
  • 1½ dl vand
  • 7 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang
  • 2 spsk. sukker
  • 200 g mandelsplitter
  • 7 dl piskefløde
  • 1 hel mandel
Kirsebær-appelsinsauce:
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 1 glas kirsebærsauce, fx Amarena

Sanghæfte: Julens bedste sange - lige til at printe ud

Sådan laver du klassisk risalamande:

  1. Bring grødrisen i kog med vandet, og tilsæt mælken. Skru ned for varmen, og lad det simre ved helt lav varme i 45 minutter under låg. Tag risengrøden af blusset.
  2. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Rør risengrøden sammen med vaniljekorn og sukker, og sæt den i køleskab.
  3. Vend mandelsplitterne i, når grøden er afkølet.
  4. Pisk fløden til skum – det er vigtigt, at flødeskummet er pisket blødt for at undgå en grynet konsistens. Vend først halvdelen af fløden i risengrøden og derefter den sidste halvdel – på den måde slår du ikke al luften ud af skummet.
  5. Smut mandlen, kom den i risalamanden, og sæt den i køleskabet indtil servering.
Kirsebær-appelsinsauce:
  1. Riv skallen af appelsinen, og pres saften.
  2. Hæld begge dele i kirsebærsaucen, og varm den op inden servering.

Dem vil du smage: Julens bedste brændte mandler

Læs også:

Risalamande til jul