Desserter

Æblegalette med vaniljecreme - skøn efterårsdessert

Sæsonens sprøde æbler pakket ind i blød butterdej og toppet med vaniljecreme og bær - det er et ægte smagshit! Vi giver dig opskriften her.
af Marie Melchior 6.10.2016 Foto: Jakob Helbig.
Æblegalette med vaniljecreme
6 personer

Æblegalette

  • 300 g butterdej
  • 4 spsk. abrikosmarmelade
  • 3 æbler
  • 6 spsk. mandelflager
  • 3 spsk. rørsukker

Vaniljecreme

  • 1 vaniljestang
  • 1 usprøjtet citron
  • 1½ dl cremefraiche 38 %
  • ½ dl cremefraiche 9 %
  • 3 spsk. flormelis

Æblesalsa

  • 1 æble
  • 125 g blåbær
  • 1 kvist rosmarin
  • 3 spsk. honning

Byd dine gæster indenfor i varmen med denne uimodståelige opskrift på æblegalette med dertilhørende vaniljecreme og æblesalsa. Brug efterårets sprøde æbler, der her får sødt selskab af en vaniljecreme!

Vil du hellere lave en æblekage med vaniljecreme? Så se her!

Sådan laver du æblegatte med vaniljecreme

  1. Udstik butterdejen i 6 cirkler på ca. 8 cm i diameter og læg dem på en bageblade.
  2. Smelt abrikosmarmeladen i en kasserolle og pensl herefter butterdejsstykkerne med marmeladen.
  3. Fjern kernehusene fra æblerne og skær æblerne i skiver.
  4. Læg 5-6 æbleskiver ovenpå hver butterdejsskive og kom blåbær i hullerne, hvor kernehuset har været.
  5. Drys mandelflager og sukker hen over og bag galetterne i i ovnen i 15-20 minutter på 180°, til de er gyldne og sprøde.

Vaniljecreme

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  2. Riv skallen fint af citronen.
  3. Rør cremefraicherne sammen med vaniljekorn, citronskal og flormelis.

Æblesalsa

  1. Skær æblet i bittesmå tern.
  2. Hak rosmarinen helt fint.
  3. Vend æbletern og blåbær sammen med finthakket rosmarin og honning.
  4. Server æblesalsaen til galetterne sammen med vaniljecremen.