Bananasplit med cheesecake- og passionsfrugt-is

moderne bananasplit

En god bananasplit kan få de fleste dessertglade hjerter til at banke. Vi har givet klassikeren et twist med karameliserede bananer og en lækker is med smag af cheesecake og passionsfrugt. Prøv opskriften her!

Torsdag, 28. juni 2018 - 10:15 - af Cecilia Fahlström. Foto: Stine Christiansen.

De gode, gamle klassikere går sjældent i glemmebogen - og heldigvis er det heller ikke tilfældet med bananasplit.

Vi har givet den lækre isdessert et moderne tvist med karamelliserede bananer og is af cheesecake-og passionsfrugtis. Top med søde bær fra haven, og du har den skønneste sommerdessert!

Det skal du bruge til bananasplit med cheesecake- og passionsfrugt-is:

Ca. 1 l – rækker til ca. 4 personer

Cheesecake- og passionsfrugt-is:


  • 2½ dl sødmælk
  • 200 g sukker
  • 200 g
flødeost naturel
  • 3 dl piskefløde
  • 5 passionsfrugter
  • 3 Digestive-kiks

Desuden:

  • 4 bananer
  • 8 spsk. rørsukker
  • Karamelsauce
  • Hindbær
  • Blåbær
  • Frysetørret jordbær
  • Mynteblade

Sådan gør du:

Cheesecake- og passionsfrugt-is:

  1. Hæld mælk og 150 g sukker i en gryde, og varm det op, indtil sukkeret er smeltet. Tag gryden af varmen, og lad det køle af. Hæld flødeosten i mælkeblandingen, og rør, indtil der ikke er klumper.
  2. Pisk fløden til let skum, og vend det sammen med mælkeblandingen. Rør forsigtigt, til der ikke er klumper, og blandingen er helt ensartet.
  3. Rør isen i ismaskinen i ca. 40 minutter.

Lav i mellemtiden passionsfrugtsaucen:

  1. Skær passionsfrugterne over, og scoop frugtkødet ud i en gryde sammen med de sidste 50 g sukker. Varm det op, indtil det simrer, og hæld derefter frugtkødet igennem en sigte i en skål.
  2. Brug bagsiden af en ske til at presse frugtkødet igennem sigten, så kun stenene er tilbage.
  3. Stil passionsfrugtsaucen på køl, så den bliver så kold som muligt.

Herefter:

  1. Hæld halvdelen af isen i en plastikboks, og hæld halvdelen af den kolde passionsfrugtsauce ovenpå. Knus halvdelen af kiksene udover. Gentag med den resterende is, passionsfrugtsauce og kiks.
  2. Stil isen i fryseren i minimum 4 timer, indtil den er helt stivnet.

Servering:

  1. Skær bananerne over på langs, og drys skærefladen med rørsukker. Karamellisér sukkeret med en gasbrænder.
  2. Anret de karamelliserede bananer på 4 tallerkener med 2 kugler cheesecake-passionsfrugtis, karamelsauce, bær og mynteblade

Læs mere om:

Læs også: