Kager

Frugttærte med vaniljemascarpone

Tærten her er af fransk oprindelse og gemmer, foruden den sprødeste, søde bund, på marcipan, mascarpone og masser af lækre, søde bær. Servér den for sommergæsterne - helst udendørs med sol i ansigtet!
af Camilla Zarah Lawes 3.07.2017 Foto: John Bendtsen.

Se også: Pandekagekage med røde bær

Det skal du bruge til frugttærte med vaniljemascarpone:

Bund:
  • 175 g blødt smør
  • 175 g hvedemel
  • 120 g rørsukker
  • Kornene fra ½ god vaniljestang
  • 1½ dl havregryn
Fyld:
  • 3 æg
  • 2½ dl cremefraiche, 18 %
  • 75 g rørsukker
  • 100 g marcipan, skåret i små terninger
Desuden:
  • 4 nektariner
  • 125 g hindbær
  • 100 g blåbær
  • 50 g mandelsplitter
Creme:
  • 250 g mascarpone
  • 1-2 spsk flormelis
  • Kornene fra ½ stang vanilje
  • Fintrevet skal af ½ usprøjtet citron

Prøv også: Granolatærter med frugt og skyr

Sådan laver du frugttærte med vaniljemascarpone:

Bund:
  1. Kom ingredienserne i en skål, og saml dejen med hænderne. Tryk dejen ud i en smurt tærteform på ca. 24 cm i diameter med løs bund.
Fyld:
  1. Pisk ingredienserne til fyldet sammen med en gaffel, og fordel det i den ubagte bund. Stil den på køl.
  2. Flæk nektarinerne, tag stenene ud, skær dem i tynde både.
  3. Fordel nektariner, hindbær og blåbær på tærten, og drys med mandelsplitter.
  4. Bag tærten midt i ovnen ved 175° i 30 minutter.
Creme:
  1. Rør ingredienserne til cremen sammen, og stil den i køleskabet, til tærten skal spises.
  2. Varm tærten i formen på grillen, så den er lun, men ikke rygende varm. Server med mascarponecremen til.
Tip: Tilbered tærten om morgenen, og lun den om aftenen på grillen. Rør mascarponecremen sammen, og opbevar den i køleskabet. Vi har valgt nektariner, hindbær og blåbær som fyld i tærten, men stort set alle slags bær og frugter kan bruges. Husk, at dem, der er i sæson,smager bedst! Se også: Boliginspiration - indret dig grønt