Kager

Rabarberkage med kokos

Lav en skøn rabarberkage, hvor dine rabarber får følgeskab af dejlig kokossmag både i kagedejen og som lækker topping.
af Pia Buusmann 18.04.2016 Foto: Jes Buusmann
Rabarberkage med kokos

Rabarber er perfekte sammen med det søde bagværk på grund af deres karakteristiske og syrlige smag. Denne kage består af tre lag; nemlig selve kagebunden, rabarberkompot og kokostopping af kokosmel, flormelis og æggehvider. Hvis du virkelig vil forkæle dig selv og dine gæster, så servér flødeskum sammen med kagen! Tip! Rabarber er meget nemme at dyrke selv - de kommer igen år efter år, når først du har plantet dem. De kræver dog lidt plads i køkkenhaven. Prøv også rabarbertærte med marengs, hvis du er vild med rabarberkage!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Rabarberkage med kokos

Ca. 10 personerDet skal du bruge til rabarberkage:
  • 100 g sukker
  • 200 g blødt smør
  • 1 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g fint kokosmel
  • 2 dl mælk
Rabarberkompot:
  • 3 stilke rabarber
  • 1½ spsk sukker
  • ½ tsk vaniljesukker
Kokostopping:
  • 100 g groft kokosmel
  • 2 spsk flormelis
  • 2 æggehvider

Prøv også: Rabarber i butterdej

Sådan laver du rabarberkage

  1. Rør sukker og smør godt sammen. Tilsæt mel, bagepulver, kokos og mælk, og rør det godt sammen. For en firkantet bageform på ca. 25 x 25 cm med bagepapir, og fordel dejen i formen med en dejskraber.
  2. Bag kagen i ovnen ved 180° i 15-20 minutter, til den er gylden på toppen.

Prøv en saftig rabarberkage med karamel!

Kompot:
  1. Skær rabarberne i mindre stykker, og kom dem i en gryde sammen med sukker og vaniljesukker.
  2. Varm gryden op, og vend rabarberne rundt i gryden, til de begynder at blive bløde. Tag gryden af blusset.
Kokostopping:
  1. Kom kokos i en gryde sammen med flormelis og æggehvider. Rør i massen, til den samler sig og bliver lidt sej i konsistensen.
  2. Tag gryden af blusset. Fordel rabarberkompotten over kagen, og læg et lag kokos ovenpå. Bag kagen i yderligere 5-7 minutter, til kokossen tager farve.
  3. Server kagen lun, evt. med en klat flødeskum til.

Prøv også: Rabarbermarmelade - nem og lækker opskrift