Italiensk panforte

Italiensk panforte

Panforte er en skøn sød snack til dine gæster, og den lækre konfektlignende dessert er fyldt med nødder, kandiseret frugt og skønne krydderier.

Fredag d. 8. august 2008 - af Anna Hedegaard. Foto: Inge Skovdal.

Et enkelt lille stykke er nok, når du serverer panforte, for den er fyldt med lækkerier som nødder, kandiseret frugt og krydderier. Det betyder dog bestemt ikke, at du ikke må hapse to eller tre stykker! 

Panforte er en italiensk dessert, og ordet betyder stærkt brød, fordi der kraftige krydderier og peber i. Den rækker til mange, fordi man kun kan spise lidt af den fyldige kage ad gangen, og så holder den godt på grund af de kandiserede bær og sukkermængden.

TIP Bag panforte et par dage før servering - det bliver den kun bedre af. Hvis du opbevarer den i en lufttæt kagedåse, vil den kunne holde sig i flere måneder.

Se også: Er du vild med panforte? Så vil du sikkert også kunne lide denne frankse nougat

Det skal du bruge til din italienske panforte:

1 kage

  • 200 g valnødder
  • 200 g smuttede mandler
  • 300 g blandede kandiserede frugter (fx pomerans, appelsin, sukat, ananas, mango)
  • 100 g tørrede figner
  • ¼ tsk. knust korianderfrø
  • ¾ tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. revet muskatnød
  • ¼ tsk. hvid peber
  • ¼ tsk. knuste nelliker
  • 60 g kakao
  • 50 g mel
  • 100 g honning
  • 150 g sukker
  • Rispapir, kan eventuelt udelades
  • Flormelis til pynt
  • Kanel til pynt

Prøv også: Hjemmelavede Ferrero Rocher

Sådan gør du:

  1. Rist valnødder og de smuttede mandler i en 170º varm ovn. Køl af, og hak dem groft.
  2. Snit de tørrede og kandiserede frugter, og skær fignerne i små terninger. 
  3. Bland den kandiserede frugt og figner med nødder, krydderier og kakao. Sigt melet i, og bland det hele godt. 
  4. Lun forsigtigt honningen i et vandbad, og tilsæt sukker. Rør det godt sammen, og afkøl en smule. Hæld sukkerblandingen over frugterne.  Bland det hele godt sammen med hænderne til en klæg masse. 
  5. Tryk massen ned i en skål eller gryde på ca. 23 cm i diameter.
  6. Vend forsigtigt kagen ud af skålen. 
  7. Læg rispapiret på et smurt stykke bagepapir, og læg kagen oven på. Bag kagen i cirka 40 minutter ved 180º. 
  8. Skær rispapiret til, når kagen er kold, og drys med flormelis og kanel. Server kagen i tynde skiver til en kop kaffe eller et glas Vin Santo eller sherry. 

Læs også: Vintersmuk bolig med kærlighed til naturen

Læs også: