Tilbehør

Lav dit eget lavendelsukker

Du kan helt nemt selv lave dit eget lavendelsukker
af Pernille Sparsø og Susie Helsing Nielsen 12.08.2009 Foto: Niels Jensen

Bliv klogere på lavendel, og lav dit eget lavendelsukker.

Sådan gør du
- Hæld et par deciliter rørsukker i et patentglas sammen med 2-3 spiskeskefulde lavendelblomster.
- Luk glasset til, og lad sukkeret trække et par uger. Jo længere tid det står, desto mere smag får det.
- Brug sukkeret i teen, i kager, i pandekager eller i hjemmelavet is.

Tips til lavendler
- Alle lavendler er spiselige og gode til tørring, men den mest lækre og aromatiske er den almindelige lavendel, vi har i haven, Lavendula angustifolia.
- Du kan bruge både blade og blomster i maden; bladene som krydderi og blomsterne som pynt på kager, i salaten, i isterninger osv.
- Du kan tørre lavendler ved at hænge hele stilke op i bundter på hovedet. De skal hænge tørt og helst mørkt - tørretiden afhænger af temperaturen og luftfugtigheden. Når de er tørre, ribbes de.
- Sy en firkantet stofpose, og kom tørrede lavendler i. Sy posen til, og læg den mellem dit tøj.
- Gamle bare planter kan i foråret graves op og plantes dybere, så kun det friske er over jordoverfladen. Alle grenene vil danne rødder; på denne måde kan du få nye planter ud af hver gren.
- Frys de ribbede, rene lavendler i isterningebakken, så får du de fineste isterninger til sommerens drinks.