Marengsdrøm med rabarberskum

Den lækreste mandelbund med fløjlsblød flødeskum og masser af søde bær - et supersødt sommerhit til dessertbordet eller eftermiddagskaffen. Prøv den!

Søndag, 17. juli 2016 - 9:45 - af Camilla Zarah Lawes. Foto: John Bentsson.

Der er ikke noget så sommerligt som en kage toppet med friske bær. Har du bærbuske i haven, bør du ikke være nærig med de små, syrlige frugter. Det er dem, der får kagen til at ligne en million! 

Se også: Blondies med hindbær

Det skal du bruge til marengsbund med rabarberskum:

6 personer
 
Mandelbund
  • 4½ æggehvide (evt. 3 bægre pasteuriserede)
  • 200 g sukker
  • 200 g mandler med skal, blendede let groft
Rabarberskum
  • 300 g rabarber
  • 160 g rørsukker
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • 1 god vaniljestang
  • ½ l piskefløde
Pynt
  • 500 g blandede friske bær, fx blåbær, hindbær og jordbær

Prøv også: Kartoffelsalat med syltede rødløg

Sådan laver du marengsdrøm med rabarberskum:

  1. Tænd ovnen på 175°.
  2. Pisk hviderne stive, tilsæt sukker og pisk, til hviderne er helt stive.
  3. Vend de blendede mandler i æggehviderne. 
  4. Fordel massen i en rund form med en diameter på 26-28 cm foret med bagepapir.
  5. Bag bunden i 20-25 minutter og lad den derefter køle helt af.
  6. Skær rabarberne i 2 cm store stykker, og fordel dem i et ovnfast fad foret med bagepapir.
  7. Drys med sukker, kartoffelmel og vaniljekorn, læg vaniljebælgen ved (den giver god smag), og bag rabarberne i 20 min.
  8. Lad kompotten køle helt af, fjern vaniljebælgen og rør rabarberne sammen til en ensartet masse.
  9. Pisk fløden til skum, og vend rabarbermassen i. Fordel rabarberskummet over mandelbunden, og pynt med de friske bær.

Læs også: 5 tips til at undgå plastik

Læs også: