Tilbehør

Sund brunch af naturens guld

Den danske natur bugner af gratis råvarer lige nu. Så skynd dig ud og samle, og forvandl dem til dejlig mad. Vi inspirerer dig med opskrifter til sund brunch f.eks. med amerikanske pandekager og grøn juice.
Tekst og 17.08.2016 foto: Tina Brok. / Opskrifter er udviklet af Julie A. Swane og Johanne Stege Bjørndahl.

Det er blevet moderne at sanke i naturen – dvs. samle spiselige frugter, bær og urter. ISABELLAS har været på sanketur med naturvejlederne Julie A. Swane og Johanne Stege Bjørndahl på Amager Fælled og fået tip til, hvordan man kan bruge naturens vilde råvarer i madlavningen. Vi har blandt andet samlet havtorn, vilde æbler, hyldebær, slåenbær, hvidtjørn og urter. Det er der kommet en lækker brunch ud af, og vi serverer de nemme opskrifter for dig her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Amerikanske pandekager med slåensirup

Slåensirup
Ca. 2 dl

  • 200 g slåenbær
  • 4 skærme hyldebær
  • 5 dl vand
  • 175 g sukker
  • ½ citron

Sådan gør du:

  1. Skyl og frys slåenbærrene inden brug – det bringer sødmen frem i bærrene.
  2. Skyl hyldebærrene, og kom dem i en gryde sammen med slåenbær, vand og sukker.
  3. Bring i kog, og lad bærrene koge, til de brister.
  4. Si saften fra til sirup.
  5. Pres citronsaft, og kom den i saften.
  6. Bring den i kog, og kog ind til sirup.
  7. Hæld siruppen på 1 rent, skoldet glas, og opbevar det køligt.

Læs også: Derfor er økologisk frugt og grønt sundere

Pandekager
Ca. 8 stk.

  • 1½ dl hvedemel
  • 2 tsk. rørsukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids groft salt
  • Ca. 50 g smør
  • 1 æg
  • 1½ dl mælk
  • Pynt:
  • Rødkløverblomster

Sådan gør du:

  1. Bland mel, rørsukker, bagepulver og salt.
  2. Smelt 25 g smør ved svag varme – det må ikke brune.
  3. Slå ægget ud i en skål, rør det smeltede smør i, og rør melblandingen i lidt efter lidt med et piskeris.
  4. Kom en klat smør på panden, og varm op, til det syder. Steg de små pandekager i smørret, til de er gyldne på begge sider.
  5. Servér pandekagerne varme pyntet med blomster af rødkløver og med slåensirup til.

Nutella på pandekagerne?: Få opskriften her på den hjemmelavede version

Se mange flere opskrifter fra sanketuren her!