Rabarbersaft med ingefær

Rabarbersaft med ingefær

Rabarbersaft er den perfekte sommerdrik! I denne opskrift får de skønne rabarber sommerligt følgeskab af frisk ingefærsmag.

Onsdag, 25. maj 2016 - 12:59 - af Julie Hey / Foto: Bjørn Jakobsen
 
Rabarber er en af sommerens mange gode råvarer, som kan bruges til alt fra tilbehør til kyllingen, til kage og saft. Rabarbersaft får den smukkeste pink farve, og du kan fortynde den med vand eller danskvand. Den fungerer også perfekt som velkomstdrink til en af sommerens fester - så fortynder du bare med mousserende vin i stedet for. Fortynd saften 1:3 og tilsæt evt. lidt rørsukker inden servering. 
 

Det skal du bruge til rabarbersaft med ingefær:

4 pers.
  • 1½ kg rabarber
  • 1 knold ingefær, 4-5 cm
  • ½ citron, økologisk
  • 1½ l vand
  • 600 g rørsukker
  • 1 tsk Atamon

Prøv også: Mazarinkage med rabarber

Sådan gør du:

  1. Rens rabarberne og skær dem i stykker. Skræl ingefæren og halver den på langs.
  2. Kom rabarber, ingefær og et stort stykke citronskal i en gryde. Tilsæt vand og lad det koge op.
  3. Skru ned for varmen og lad det simre i gryden i 10 min. Tilsæt rørsukker og lad det opløse under omrøring.
  4. Tag gryden af varmen, tilsæt Atamon og lad det afkøle ved stuetemperatur.
  5. Fjern ingefær og citronskal og sigt saften igennem et rent viskestykke.
  6. Hæld saften på Atamon-skyllede flasker og opbevar dem på køl. 

Prøv også: Rabarbertærte med marengs

Læs mere om:

Læs også: