Farinata med ovnbagte vindruer og ricotta

Farinata med kikærtemel og ricotta

Går du gerne udenom gluten, er dette brød et lækkert alternativ. Farinata består mestendels af kikærter og mætter derfor rigtig godt. Servér det med ricotta og ovnbagte vinrduer som her, eller spis det som et alternativ til rugbrød i madpakken.

Mandag, 26. februar 2018 - 12:34 - af David Frenkiel & Luise Vindahl / greenkitchenstories.com.
Farinata er et italiensk pandekagebrød (identisk med det franske socca). Det laves af kikærtemel, vand og olie, og når det bages perfekt, bliver det sprødt udenpå og varmt og blødt indeni. Du kan servere det til forret, når du har gæster til middag - fx peppet op med pynt af ovnbagte vindruer og cremet ricotta. Servér rustikt direkte fra panden.
 
 

Det skal du bruge til farinata med ovnbagte vinduer og ricotta: 

  • 250 g stenfri blå vindruer, gerne på stilk
  • 1 spsk friske rosmarinblade
  • 150 g kikærtemel
  • 4 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 1 tsk havsaltflager
  • Friskkværnet sort peber
  • Lidt rucola
  • 250 g ricotta
  • Havsalt og friskkværnet sort peber
  • Balsamicoeddike

Se også: Grøntsagslasagne med citronricotta

Sådan gør du: 

  1. Læg bagepapir på en bageplade. Lad halvdelen af vindruerne sidde på stilken, og pil resten af. Fordel dem alle på bagepladen og stil den i en kold ovn.
  2. Tænd ovnen på 275° og bag druerne i 20-25 minutter, eller til de er saftige, rynkede og karamelliserede. Tag dem ud, og læg dem til side.
  3. Hak rosmarinblade fint, og kom dem i en stor skål sammen med kikærtemel, 2½ dl lunkent vand, halvdelen af olien og salt. Krydr med peber, pisk det godt sammen og stil det til side i mindst 20 minutter, så det tykner.
  4. Varm en mellemstor ovnfast støbejernspande op i ovnen. Smør, når den er varm, bund og sider med resten af olien.
  5. Pisk dejen igennem, og hæld den på panden i et jævnt lag. Stil panden under ovnens grillelement, og grill pandekagen i 10-15 minutter, eller til den er gennembagt og gylden.
  6. Tag panden ud af ovnen, og skær pandekagen i trekanter. Servér direkte fra panden, og pynt med en håndfuld rucola, ricotta og ovnbagte vindruer. Krydr med salt og peber, og dryp med olie og eddike.
Tip: Du kan gøre retten vegansk ved at erstatte ricotta med en blød vegansk ost. 
 

Læs også: 12 nemme tips til en bæredygtig have

Vil du lade flere grønne sager finde vej til middagsbordet?

Gå på opdagelse i Luise Vindahl & David Frenkiels betagende madunivers i deres nyeste kogebog Green Kitchen derhjemme. Der er både de hurtige, lækre ting, der passer til en travl hverdag, og lidt mere avancerede weekendretter, der også kan serveres til festlige lejligheder. Alt sammen sund mad, som mætter og får en til at føle sig fantastisk tilpas. Opskrifterne er lette at bruge: Det er nemt at få overblik over, hvor lang tid det tager at lave maden, og der er masser af ekstra tips undervejs. Basisretter som hjemmelavet tomatsauce, rismelspandekager og nemme linser fungerer som en slags byggeklodser til andre fantastiske hverdagsmåltider. Weekendretterne kræver lidt mere tid, men er alligevel dejligt ukomplicerede; fra blomkålsfish & chips til en mættende festlasagne med citron og ricotta og luftige, bagte doughnuts. 

Læs også:

Palæobrød med frø og kerner
Fladbrød med fuldkerner