Kongekrabbe med mango-avocado-salsa og rugbrødschips

Kongekrabbe med mango-avocado-salsa og rugbrødschip

Kombinationen af kongekrabbe, frisk mango-avocado-salsa og sprøde rugbrødschips taler næsten for sig selv - resultatet er himmelsk! Her får du opskriften på en nem og lækker forret, der er en konge værdig.

Onsdag, 29. marts 2017 - 14:29 - af Inge Bøggild. Foto: Tina Brok Hansen.

Forkæl dine gæster med denne fantastiske forret, hvor det saftige og velsmagende kongekrabbekød spiller hovedrollen. Med selskab af en frisk mango-avocado-salsa og hjemmelavede knasende sprøde rugbrødschips er der garanti for en skøn smagsoplevelse. Velbekomme!

Lad den delikate kongekrabbe med mango-avocado-salsa indgå som en del af denne skønne menu til forårsfrokosten

Det skal du bruge til kongekrabbe med mango-avocado-salsa og rugbrødschips:

6 personer

Rugbrødschips:

  • Tørt rugbrød svarende til 3 skiver
  • Lidt rapsolie
  • Flagesalt

Kongekrabbe:

  • 4-6 kongekrabbeben
  • 1 stor mango
  • 2 avocadoer
  • ½ dl mayonnaise
  • ½ dl cremefraiche
  • Ca. 1 spsk. sød chilisauce
  • Flagesalt og friskkværnet peber.
  • Solsikkespirer

Prøv også: Luksus tunmousse

Sådan gør du:

Rugbrødschips:

  1. Skær rugbrødet i helt tynde skiver på en pålægsmaskine eller med en skarp kniv. Det gør ikke noget, hvis skiverne bliver lidt ureelle.
  2. Pensl dem med rapsolie, og bag dem i ovnen ved 150° varmeluft i15 minutter, eller til de er sprøde og brune. Drys med flagesalt, og servér lune.

Kongekrabbe:

  1. Kom kongekrabbebenene i letsaltet kogende vand, og kog dem i ca. 1 minut. Sluk for blusset, og lad benene afkøle i vandet.
  2. Skræl mango og avocadoer, fjern stenene, og skær kødet i små tern. Rør mayonnaise, cremefraiche og sød chilidressing sammen til en dressing. Smag til med salt og peber. Klip kødet ud af kongekrabbeskallerne med en saks.
  3. Portionsanret på fine tallerkener, og pynt til sidst med solsikkespirer og evt. mere dressing.

Se også: Lækker lakseroulade

Læs mere om:

Læs også: