Mimoseæg med asparges og laks

Server en lækker forret, der smager af forår. Her får du opskriften på lækre mimoseæg med grønne asparges, røget laks og ørredrogn.

Mandag d. 14. april 2014 - af Marie Melchior / Foto: Jakob Helbig

I foråret er der masser af dejlige stunder at glæde sig til, hvor familien og venner skal samles og nyde lækker mad. Påske, pinse og skønne forårsaftener kan gøres endnu mere hyggelige og lækre med en god forret. Prøv denne opskrift på lækre mimoseæg.

Prøv også opskriften: Fjordrejer på små toast

Det skal du bruge:
6 æg
2 spsk mayonnaise
1 toppet tsk dijonsennep
1 spsk piskefløde
Havsalt og friskkværnet peber
2 spsk purløg, hakket

Desuden:
1 bundt grønne asparges
6 skiver røget laks
1 glas ørredrogn (50 g)

Prøv også opskriften: Blinis med stenbiderrogn

Mimoseæg
Kog æggene, til de er hårdkogte. Afkøl æggene, pil dem, og skær dem i halve. Tag blommerne ud af hviderne, og læg hviderne på et fad. Mos 4 af blommerne. Rør de mosede æggeblommer med mayonnaise, sennep, fløde, salt, peber og hakket purløg. Læg cremen ned i hviderne. Riv de sidste æggeblommer på et rivejern, og drys dem over de fyldte æggehvider.

Asparges
Bræk enderne af aspargeserne, og damp dem i spilkogende vand i 3-4 minutter. Hæld vandet fra, og afkøl dem i koldt vand. Vikl laks om 3-4 asparges pr. person. Læg dem på en tallerken sammen med 2 halve mimoseæg. Pynt med ørredrogn, og server.

Server en lækker kage til dessert - prøv en lækker nøddekage med nougatcreme!

Tip!
Vil du have en mindre fed smag, kan du erstatte piskefløde med kaffefløde og mayonnaise med skyr. Tilsæt evt. lidt mere salt, så retten smager af mere.

Læs mere om:

Læs også: