Annonce

Grillede aubergineruller med quinoafyld

Du skal ikke være vegetar for at tænke på klimaet, for med bare en enkelt eller to grønne maddage om ugen kan du spare klimaet for store mængder drivhusgasser. Prøv de lækre, grillede aubergineruller med fyld!

Mandag, 21. august 2017 - 9:19 - Annonce.

Det behøver langt fra at være kedeligt at leve vegetarisk, for retterne kan varieres i uendeligheder med lige de grøntsager, frø, linser og kerner, som du bedst kan lide. Vi giver dig opskriften på en nem hverdagsret helt uden kød. 

Prøv også: Nemme grillede grøntsager

Det skal du bruge til grillede aubergineruller med quinoafyld:

Til 2 personer
 
  • 2 auberginer
  • Olivenolie
  • 1 dl hvid quinoa
  • 1 rødløg
  • 1 dl frisk mynte
  • 1 dl frisk koriander eller persille
  • 3 spsk. Earth Control-pistaciekerner

​Se også: Kolonihave med plads til ukrudt

Dressing:
  • 1 spsk. tahin
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 usprøjtet citron
  • Salt og peber
     

Sådan gør du:

  1. Skær auberginerne på langs i tynde skiver, og pensl dem med olivenolie på begge sider.
  2. Kom skiverne på en varm grill, og grill dem på begge sider, indtil de får grillstriber og bliver helt bløde, ca. 3-4 minutter i alt.
  3. Skyl og kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Pil rødløget, og hak det sammen med mynte, koriander og pistaciekernerne. 
  4. Rør tahin sammen med olivenolie, skallen fra 1 hel citron og saften fra ½. Smag dressingen til med salt og peber.
  5. Når quinoaen er kogt og stadig varm, tilsættes dressingen, rødløg, mynte, koriander og pistaciekerner. Bland det hele godt sammen.
  6. Kom 1 spsk. af blandingen på en grillet skive aubergine, og rul den sammen. Fortsæt, indtil alle aubergineskiver og quinoablandingen er brugt op.

​Prøv også: Den bedste hjemmelavede ketchup

Spis grønt med succes

Der er altid sprøde, lækre grøntsager i sæson, så sørg altid for at tænke over det, når du vælger grøntsager. Når du laver din salat, kan du med fordel sammensætte den ud fra tre trin, hvor du for hvert trin tilføjer en-to råvarer. Begynd med en BASE af salatblade, kål eller kogte kulhydrater. BOOST salaten med farverige grøntsager, urter, frugt eller protein. Giv smag til den med dressing og TOPPING af nødder, kerner og tørret frugt fra Earth Control®.

 

I samarbejde med WWF Verdensnaturfonden vil Earth Control gerne inspirere dig til at spise mere grønt. Derfor er det en god idé at lave mere klimavenlige måltider:

  • Vær med til at reducere udledningen af drivhusgasser med 30-70 % ved at skære ned på kødforbruget.
  • Grøntsager og krydderurter er nogle af de ingredienser, der giver mest smag til en ret.
  • Undgå madspild ved at lave madplaner med grønne retter, og spar penge.
  • Spis grøntsager, der er i sæson, for på den måde kan du være med til at nedsætte brugen af unødvendig, lang transport af råvarerne.
  • Der er mange gode vitaminer i grøntsager, men husk også altid det sunde fedt i form af nødder og dressing, for ellers kan din krop ikke optage vitaminerne.

 

Læs også: