Langtidsstegt kylling i stegeso

Kylling i stegeso

Denne langtidsstegte kylling i stegeso er krydret i en lækker græsk-inspireret variation. Få opskriften her ...

Onsdag d. 27. februar 2013 - af Carsten Kyster, Foto: Martin Bjørn

At lave langtidsstegt kylling i stegeso er forbundet med hygge. Retten passer sig selv i ovnen, og resultatet er lækkert og saftigt kød.

Denne opskrift er en langtidsstegt kylling i stegeso, men som et alternativ kan du i en klassisk "Römertopf" stegeso lave saftig, let og sund mad uden fedt og med færre kalorier.

Langtidsstegt kylling i stegeso - det skal du bruge

1 stor kylling
½ bundt citrontimian
3-4 spsk honning
1 usprøjtet citron
Salt og peber

SALATDRESSING
2 dl yoghurt naturel
2 spsk olivenolie
2 spsk æbleeddike
2 tsk dijonsennep
Salt og peber

TILBEHØR
200 g blandede salatblade
Brød

Kunne du lide kylling i stegeso? Så prøv også vores opskrift på spicy kylling

Langtidsstegt kylling - sådan laver du den

Skyl citrontimianen rigtig godt, og hak bladene groft. Gem stilkene. Smør kyllingen godt ind i honning, og drys den med citrontimian. Skær nogle dybe lommer i citronen, og kom timianstilkene i. Pres citronen ind i kyllingen, og krydr den med salt og peber. Sæt den i et ovnfast fad, og steg den midt i ovnen på 100° i ca. 3 timer.

Tag kyllingen ud af ovnen, og lad den hvile i ca. 10 min. Skær den derefter ud i passende stykker. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og server din eksotiske udgave af langtidsstegt kylling med salat, dressing og brød.

TIP: Savner du kartofler til denne ret, kan du servere ovnstegte kartofler, som passer godt til langtidsstegt kylling.

Få andre skønne opskrifter med kylling nedenfor
 

vaniljestegt kylling, kylling kylling provencekylling, kylling, madopskrift chutney stegeso
Vaniljestegt kylling Spicy kylling Provencekylling Chutney til kylling Klassisk stegeso