Pasta med blå ost, valnødder, pærer og rucola

En virkelig nem og lækker ret.

Fredag d. 6. februar 2009 - af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft

600 g pasta penne
• 150 g gorgonzola
• 3 pærer (fx Conference eller Doyenne)
• 1 bakke rucola
• Havsalt og peber
• Olivenolie
• 50 g valnøddekerner

Kog pastaen, så den er al dente, dvs. med bid. Skær gorgonzola i små stykker. Skær pærerne med skræl i tynde skiver på den lange led. Vask rucolaen, og hak den groft. Bland den kogte varme pasta med resten af ingredienserne. Krydr med havsalt og peber. Dryp med olivenolie, og pynt med valnødder.