Aftensmad

Pizza med rucolapesto

Forkæl dine smagsløg med denne lækre pizza med rucolapesto. Denne opskrift indeholder ikke kød, så pizzaen er både billig og mere miljøvenlig end andre pizzaer.
af Louisa Lorang 7.01.2022 Foto: Stine Skovdal.
2 personer

Pizza

  • 25 g gær
  • 1½ dl lunet vand (ca. 37°)
  • 1 tsk. salt
  • ½ tsk. sukker
  • 2 spsk. olivenolie
  • 100 g rugmel
  • Ca. 125 g hvedemel
  • Mel til udrulning
  • Pesto
  • 75 g semidried-tomater
  • 100 g cherrytomater i halve
  • 2 (bøffel)mozzarellaer, 125 g pr. stk.
  • 1 håndfuld rucola
  • Lidt revet parmesan

Tilbehør

  • Salat

Pizza er en evig favorit hos mange, og det er skam også forståeligt! Pizzaen findes i et væld af afskygninger. Her er en opskrift på en ren delikatesse-pizza!

Sådan laver du pizza med rucolapesto:

  1. Rør gæren i det lune vand, og tilsæt salt, sukker, olie, rugmel og hvedemel.
  2. Ælt dejen smidig, og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
  3. Del dejen i to, og rul den ud til to pizzabunde på hver sit stykke bagepapir.
  4. Forvarm ovnen til 220° eller så varmt som muligt. Varm to bageplader op i ovnen.
  5. Smør pizzaerne med pesto, og top med begge slags tomater og ost.
  6. Bag pizzaerne én ad gangen på varme plader i den varme ovn.
  7. De skal have 8-12 minutter alt efter tykkelse og ovn.
  8. Servér straks toppet med rucola og lidt revet parmesan. Giv gerne salat til.

Tip: Det er en god idé at komme mindre pesto inde i midten af pizzaen. Så bliver den nemmere sprød.