Opbevaring af mad - sådan opbevarer du den korrekt

Opbevaring af mad rejser mange spørgsmål i dagligdagen om emballage og holdbarhed. Få svarene af ISABELLAS her.

Torsdag d. 11. april 2013 - af Anita Banner og Marianne Kastberg. Kilde: miljoeogsundhed.dk. Foto: Lars Ranek, Martin Tanggaard, Anita Lindberg og inge Skovdal

Må man stille en halvtom dåse med torskerogn i køleskabet? Skal frugt opbevares ved stuetemperatur? Og hvor lang tid kan lasagnen fra i forgårs egentlig holde sig? De fleste kender disse spørgsmål, men her kommer de rigtige svar.

HELKONSERVES
Flåede tomater, makrel i tomat, torskerogn, tun, kikærter og majs på dåse. Helkonserves har som udgangspunkt en holdbarhed på et år, når den opbevares uåbnet ved 20°, men tit kan mange konservesprodukter holde meget længere - dette gælder især grøntkonserves.

Mad konserveret med olie
Glas med pesto, soltørrede tomater, tapenade. Uåbnede glas har lang holdbarhed ved stuetemperatur - ca. halvandet år. Når glasset er åbnet, skal det på køl, hvor holdbarheden er ca. fem dage.

Mad konserveret med eddike
Fx syltede rødbeder, agurker, asier m.m. Uåbnet kan de syltede fødevarer stå i et køkkenskab, hvor de kan holde sig i et-to år. Efter at glasset er åbnet, skal det i køleskab, hvor indholdet kan holde sig mindst et par måneder.

Halvkonserves
Fx marinerede sild, gaffelbidder. Halvkonserves er pasteuriserede produkter, der skal opbevares på køl, og som har en holdbarhed på ca. seks måneder - i uåbnet tilstand.

Læs også om, hvordan du vælger den rigtige emballage til dine fødevarer.

BRØD
Franskbrød og rugbrød skal opbevares forskelligt. Alt hvede- og grovbrød har det bedst ved stuetemperatur eller i fryser, men ikke i køleskab. Hvedebrød bliver hurtigt tørt og hårdt og kommer til at smage "gammelt" af at ligge i køleskab, fordi stivelsen i hvedemel danner krystaller ved en temperatur på 5°. Hvedebrød og grovbrød holder sig bedst i en lukket plastikpose eller i en brødkasse ved stuetemperatur. Rugbrød tåler bedre et ophold i køleskabet end hvedebrød. Knækbrød, kiks og lign. kan holde sig i månedsvis, hvis de opbevares tørt og ved stuetemperatur.

Mangler du en brødboks, der holder dit brød frisk og appetitligt, så se vores brødboks i 50'er-retrostil i ISABELLAS-shoppen >>

MÆLKEPRODUKTER
Almindelig pasteuriseret mælk og fløde, der kommer lige fra mejeriet, har en holdbarhed på ca. syv dage ved opbevaring i køleskab i uåbnet emballage. UHT-behandlet (ultrahøj temperatur) mælk og mælkeprodukter har en holdbarhed på flere måneder, så længe de er uåbnede. Efter åbning er holdbarheden kun tre-fire dage. Syrnede mælkeprodukter har længere holdbarhed end almindelig mælk. Tykmælk, acidophilusmælk, fx A38, har ca. 10 dages holdbarhed i uåbnet emballage i køleskab.

FISK
Rå fisk, fiskefars og torskerogn har meget kort holdbarhed og skal anvendes samme dag, det er købt. Røget fisk (fx laks) kan holde sig i fire dage, når emballagen er brudt. Røget fisk (fx laks) kan holde sig i fire dage, når emballagen er brudt. For gravet laks er det en-to dage. Åbne dåser med makrel, tun, kippers eller torskerogn skal bruges inden for to dage. Muslinger, kaviar og rejer er noget af det mest fordærvelige og skal spises fra dag til dag.

KØD, ÆG OG PÅLÆG
Jo mere findelt kødet er, jo kortere er holdbarheden - dvs. at en hel steg har længere holdbarhed end koteletter. Bøffer, koteletter og fersk fjerkræ I køleskab kan bøffer, koteletter og fersk fjerkræ holde to-tre dage, en rå steg i tre-fire dage, hakket kød, fars og indmad i en-to dage og stegt kød (fx en culottesteg) tre-fire dage. Hakket kød pakket har en holdbarhed på ca. syv dage ved 5°. Når du har åbnet pakken, skal kødet anvendes samme dag eller pakkes i ny emballage og fryses.

Pølser og andre viktualievarer, der ikke er vakuumpakkede eller pakket i modificeret atmosfære, kan holde nogle dage i køleskab. Æg kan holde tre-fire uger i køleskab. Afskåret magert pålæg kan holde sig to-fire dage, efter at pakken er åbnet - gør det evt. til en vane at notere datoen for åbning på pakkerne med kødpålæg.

Læs også om, hvordan du undgår spredning af bakterier i dit køleskab.

GRØNTSAGER OG FRUGT
Et problem, man ofte støder på, når man har købt frugt og grøntsager, er, hvilke man med fordel kan lægge i køleskabet, og hvilke der er bedst at have liggende i kurven på køkkenbordet. De grøntsager, der dyrkes her i landet, får en længere holdbarhed, hvis de opbevares køligt og mørkt og frostsikret - fx i garagen, skuret eller i køleskabets grøntsagsskuffe.

Eksempler på grøntsager, der skal opbevares på køl: Kartofler, alle typer kål, alle typer rodfrugter, bladselleri, svampe, asparges, peberfrugt, aubergine, salat, porre, spinat. Urensede grøntsager bør altid opbevares adskilt fra andre fødevarer, da de kan forurene maden med jordbakterier.

Urensede grøntsager bør altid opbevares adskilt fra andre fødevarer, da de kan forurene maden med jordbakterier.

OPBEVARING AF ANDRE GRØNTSAGER
Agurker er meget kuldefølsomme og bør ikke opbevares ved temperaturer under 7°, da de risikerer at få kuldeskader. De holder sig bedst, hvis de er pakket ind. Læg dem nederst i grøntsagsskuffen eller uden for køleskabet. Men ikke sammen med tomater, da tomater afgiver meget ætylen, som agurker er meget følsomme over for.

Løg rådner let, hvis de får fugt, så det bedste er at opbevare dem i en kurv eller skål uden for køleskabet. Tomater og avocado må ikke komme i køleskabet, da de så får køleskader (tomater får bløde punkter, der nemt fører til råd, og avocadoer får brune streger i frugtkødet). Så de har begge bedst af at ligge ved stuetemperatur.

Frugt skal helst opbevares køligt, for så holder den sig frisk i længere tid. Dog skal mango og banan ikke opbevares på køl, da de nemt får køleskader. Rens sommerens frugthøst, sylt noget af den eller frys den ned. Frugt og frugtprodukter har en lang holdbarhed på 10-12 måneder i fryseren, så du kan få glæde af dine hjemmedyrkede frugter hele vinteren igennem.

Mangler du dåser til at opbevare søde sager, kaffe eller andre madvarer, så se vores udvalg i ISABELLAS-shoppen her.