Tilbehør
Tilbehør
Salsa med juleæbler og tranebær
Er den klassiske kirsebærsauce ikke et hit til risalamanden, så findes der heldigvis gode, velsmagende alternativer. Prøv fx med en salsa med juleæbler og tranebær
af Marie Melchior
13.11.2012
Foto: Betina Hastoft.
Det skal du bruge:
• 50 g optøede, hele tranebær
• 50 g tørrede tranebær
• 3 pigeonæbler
• 3 friske figner
• 150 g stenfri røde druer
• 50 g mandler
• ½ appelsin
Sådan gør du:
Læg friske og tørrede tranebær i en skål. Skyl æblerne, og skær dem i fine tern med skræl. Skær figner i tern, og halver druerne. Hak mandlerne groft. Vend det hele sammen i skål. Pres appelsinsaft udover. Server til risalamande.