I maj ser vi frem til...

Du milde maj! Der er intet skønnere, end når blomsterne, buskene og træerne for alvor springer ud. Solkyssede kinder og bare tæer i græsset er ret så vanedannende. Hvad du ellers kan lave i maj, får du inspiration til her.

Torsdag, 26. april 2018 - 9:34 - af Freja Bang Lyngbo.

Maj er måneden, hvor alt springer ud, og hvor sommeren er lige om hjørnet. Der er også et par herlige højtider, som giver anledning til ekstra forkælelse af dig selv og dem, du holder af. Vi har lavet en liste over, hvad vi glæder os til i maj måned. Føj gerne flere til listen! 

Se også: Boligreportage: Stemningsfuld murermestervilla med unikke fund

Vi glæder os sådan til...

  1. At se det blomstrende Sydfyn, når syrenerne springer ud.
  2. At stille en farvefin buket på bordet til Mors Dag
  3. At lave en sukkersød og syrlig citronfromage, som smager nøjagtig som mormors.  
  4. At blive inspireret til nye indretningsmuligheder og se på fine stykker brugskunst til livstilsdage den 18-21 maj på Ledreborg Slot. 
  5. At tage os god tid om morgenen. Især i weekenderne med de bedste hjemmelavede crossainter
  6. At glæde os over de mange loppemarkeder landet over - og måske prutte lidt om prisen!
  7. At høste rabarber og plante ud i køkkenhaven.
  8. At bage og spise varme hveder på Store Bededag. 
  9. At besøge det økologiske gartneri Grennesminde. Her finder du et væksthus med tilhørende butik og den hyggeligste lille café med friskbagt brød fra eget bageri. 
  10. At blåregnen springer ud i kaskader af blå og lilla nuancer!

Guide: Sådan anlægger du højbede

Læs også: Undgå insekter på terrassen

Læs også: