Vodka med hyldeblomst og jordbær

Antal: 
6 personer
Det skal du bruge: 
Hyldeblomstsaft
40 hyldeblomstskærme (store)
1 l vand
1½ kg sukker
3 usprøjtede citroner
20 g citronsyre
1 tsk. Atamon
Drink
18 jordbær
18 isterninger
3 dl koncentreret hyldeblomstsaft
12 cl hvid rom
1 l danskvand

sådan gør du

Saft

  1. Læg hyldeblomstskærmene i en stor skål.
  2. Kog vand og sukker sammen til en sirupsagtig konsistens, og hæld den over skærmene.
  3. Skær citronen i skiver, og læg dem over.
  4. Tilsæt citronsyre og Atamon.
  5. Lad saften stå i køleskab i 3 dage.
  6. Si saften, og hæld den på flasker.

Drink

  1. Pil jordbærrene, skær dem i kvarter, og fordel dem i 6 glas sammen med isterninger.
  2. Hæld ½ dl hyldeblomstsaft over, 2 cl hvid rom, og top med danskvand.
  3. Pynt med mynte, og servér.

TIP: Resten af hyldeblomstsaften kan du blande op med vand eller danskvand og servere i kander til børnene eller dem, der ikke drikker alkohol.