Husker du den klassiske kiksekage, der blev serveret til alle børnefødselsdage? Nu er kiksekagen tilbage! Denne version af kiksekage er ikke helt som du husker den, for det er en luksusudgave fyldt med gode sager.
Prøv også opskriften på cheesecake med kandiserede æbler.
Lav kiksekage de luxe med sprøde makroner og sommerbær.
Det skal du bruge til din kiksekage:
• 3 dl piskefløde
• 300 g mørk chokolade, 70 %
• 120-150 g makroner
• 3 spsk hindbærmarmelade
• 100 g blandede bær (hindbær, blåbær, brombær
Vild med kiksekage? Prøv også denne lækre variant med nougat!
I galleriet kan du se, hvordan du laver kiksekage trin for trin:
Kiksekage - trin for trin


Trin 1: Kog fløden op i en gryde.


Trin 2: Hak chokoladen groft.


Trin 3: Smelt chokoladen i den varme fløde, og rør det godt sammen.


Trin 4: Beklæd en rugbrødsform med bagepapir. Fordel 1/3 af makronerne i bunden af rugbrødsformen. Smør 1 spsk hindbærmarmelade ud over makronerne.


Trin 5: Hæld 1/3 af chokoladecremen over makronerne. Gentag med endnu 2 lag makroner med 1 spsk hindbærmarmelade og 1/3 chokoladecreme fordelt over hvert makronlag.


Trin 6: Skyl bærrene, og læg dem på toppen af kagen. Sæt kagen på køl i ca. 5-6 timer, indtil chokoladen har sat sig. Server luksuskiksekagen med en god kop kaffe eller et glas boblende cava.