Buffet til sommerfesten

Det kan være hårdt for pengepungen at holde store selskaber som rund fødselsdag, sommerfest eller sølvbryllup. Man vil jo gerne have så mange som muligt med til festen, men det løber hurtigt op - specielt når det kommer til madbudgettet. Derfor kan det betale sig at lave en stor buffet til den store fest. Det kan nemlig sagtens blive indbydende og lækkert, selvom det kun koster 100 kroner pr. person. Det kræver blot en god planlægning, så du ikke står i sidste øjeblik med dyre nødløsninger.

Læs også: Farverig buffet til under 100 kroner!

• Hold øje med tilbudsaviserne: De fleste fester er planlagt i god tid, så hold øje med tilbudsaviserne, så du kan få kvalitetskød til en billig penge. Kød kan holde sig længe i fryseren. Kalkun er for eksempel en billig spise, der oven i købet ofte er på tilbud.

• Bag dit eget brød: Hjemmebagt brød er lækkert og signalerer overskud. Derudover er det både mættende og billigt, så er pengene små, er det sund fornuft at bage både brød og kage selv.

• Mindre kød - flere kartofler: Kødet er ofte den dyreste post på budgettet. Derfor er det en god idé at beregne mindre kød og flere kartofler, der både er billige og smager rigtig godt med simple ingredienser som olivenolie, salt og krydderurter.

• Kold buffet: Det er ærgerligt at lave alt for meget mad på dagen. Sørg derfor for at have så meget som muligt forberedt dagen inden eller måske endda en uge inden og frys det ned. For eksempel smager kalkunkød også godt koldt, så hvis du ønsker at gøre det endnu nemmere for dig selv, kan du stege kødet dagen før.

Læs også: Sommerens populæreste blomster!

Spar også penge på pynten:

• Køb tulipaner med løg, som du sætter i en sød vase. Tulipanerne holder sig fint på denne måde.
• Klip gerne lidt grene med knopper, og sæt dem i vand sammen med små tulipaner.
• Har du i forvejen en buket udsprungne tulipaner stående, så klip dem korte, og sæt dem i små vaser, så holder de lidt længere, og du slipper for at købe nye blomster.
• Supplér også gerne med servietter i forskellige farver. Brug gerne, hvad du allerede har - for eksempel fire i en farve, tre i en anden farve osv. Så får du brugt de servietter, der er tilovers fra andre middagsselskaber.

Læs også: 12 hyggekroge til din have!