Grundopskrift på pizzadej

Pizzadej opskrift

Toppingen på en pizza kan varieres i det uendelige, bare man har en god bund. Her får du en nem grundopskrift på pizzadej

Torsdag d. 17. januar 2013 - af Redaktionen

Pizza findes i utallige varianter, og du kan lave din pizza lige, som du selv ønsker den. Men bunden er som regel den samme, uanset hvad der er på toppen af din pizza.

Savner du også en god grundopskrift på pizzadej, som du kan bruge, hver gang du laver pizza? Så får du grundopskriften på pizzadej her!
 

Grundopskrift på pizzadej

4 store pizzaer

Det skal du bruge:
15 g gær
3 dl håndvarmt vand
2 tsk sukker
1 tsk flagesalt
2 spsk olivenolie
1 dl durumhvede
5½-6 dl pizzamel

Brug din pizzadej til at lave en lækker italiensk pizza

Sådan gør du:
Smuldr gæren i en skål, og rør den ud i vandet. Tilsæt sukker, flagesalt og olivenolie. Tilsæt al durumhveden og lidt pizzamel ad gangen, og ælt pizzadejen på maskine i ca. 10 minutter, til den er elastisk. Drys lidt mel over, og lad pizzadejen hæve tildækket i skålen til dobbelt størrelse i ca. 45 minutter.

Varm ovnen op til 225°. Del pizzadejen i 4 stykker, og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord. Fordel det valgte fyld på dejen. Bag pizzaerne midt i ovnen i ca. 5 minutter.

Meget nemmere med en god pizzadej opskrift

En god pizzadej kan du bruge til alle slags pizzaer. Du kan med fordel lave en stor portion pizzadej, for du kan sagtens fryse din pizzadej, inden du bager den. Du kan enten komme en klump pizzadej i frysepose, eller rulle din pizzadej ud, inden du fryser den, så er det super nemt, når du skal lave din pizza færdig.

Denne pizzadej opskrift giver den perfekte bund til din pizza. Bunden bliver sprød, og kanterne får luftige huller. Når du først har styr på din pizzadej opskrift, så bliver det for alvor nemt at variere fyldet og opfinde nye og spændende pizzaer. Du skal ikke holde dig tilbage med dine skøre ideer til pizza, alt gælder, og du risikere kun at opfinde en ny lækker opskrift på pizza undervejs.

 

Inspiration til dine kommende pizzaer
Pizzadejen her kan bruge til alle slags pizza. Her får du forslag til 5 madpizzaer og 3 dessertpizzer:

De salte

Pizza alla caprese Pizza al
prosciutto e fichi
Pizza al funghi Pizza con gli
asparagi e
formaggio
Pizza bianca
 

De søde
 


Figenpizza med
chokolade

Mascarpone-
pizza med
ferskner

Pizza Gino
 

 

Mest læste