Aftensmad

Sommertærte med spinat og pinjekerner

Den danske sommer byder på en overflod af gode, friske råvarer. Derfor disker vi her op med en dejlig sommertærte, der er nemat tilberede, fyldte med vitaminer og smager, så lærkerne synger. Du får opskriften her!
af Af Camilla Zarah Lawes 13.05.2015 Foto: Wichmann + Bendtsen Photography.

Skyd sommeren i gang med en dejlig sprød tærte med masser af smag og grønne vitaminer!

Læs også: Linser med maricpan og pære

Sommertærte med spinat og pinjekerner

(4 personer)

Det skal du bruge til sommertærte:

Grov tærtedej:

  • 100 g koldt smør
  • 120 g hvedemel
  • 50-60 g grahamsmel
  • 100 g græsk yoghurt 10 %
  • Smør og bønner eller linser til formen

Fyld:

  • 200 g frisk babyspinat
  • 2 æg
  • 1½ dl piskefløde
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. finthakket persille, almindelig eller bredbladet
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • 110 g gedeost
  • 50 g pinjekerner

FÅ FLERE OPSKRIFTER PÅ SOMMERMAD MED ISABELLAS!

Sådan laver du sommertærte:

  1. Tærtedej: Skær det kolde smør i små stykker, og smuldr det i de 2 slags mel. Saml dejen med yoghurten, og pak den i husholdningsfilm. Lad den hvile i køleskabet 1 time eller natten over.
  2. Smør en tærteform, der er ca. 24 cm i diameter med lidt smør. Rul dejen ud, og læg den i formen. Prik bundene med en gaffel. Smør lidt smør på et stort stykke sølvpapir, og dæk tærtebunden med det.
  3. Hæld bønner eller linser over, og bag bunden i ovnen i 10 minutter ved 200°, til kanterne er let gyldne. Kassér sølvpapir og bønner.
  4. Fyld: Nip stilkene af spinatbladene, og skyl dem flere gange i koldt vand, til alt jord er væk. Blanchér spinaten i spilkogende saltet vand i 1 minut. Lad spinaten tørre og afkøle.
  5. Pisk æg og piskefløde godt sammen. Knus hvidløgsfeddene, og tilsæt dem sammen med finthakket persille og den blancherede spinat. Hæld fyldet over den friskbagte bund. Skær gedeosten i skiver, læg den på, og drys med pinjekerner.
  6. Bag tærten færdig i 15-18 minutter ved 200°, til fyldet er fast. Server evt. med en grøn salat til.

Læs også: Nøddetærte med marcipan