Aftensmad
Aftensmad
Pestoglaseret skinke med kartoffel-skorzonerrod-mos
Forkæl dine gæster med sæsonens rustikke råvarer, og servér pestoglaseret skinke med ovnbagt kartoffel-skorzonerrod-mos og stegte æbler med peber.
Opskrift og
10.01.2018
foto: Inge Skovdal/skovdal.dk.
Glaseret skinke er et kært medlem af det traditionelle danske køkken. Og det er der en god grund til – glaseret skinke er nemlig et saftigt stykke kød, der både smager og dufter fortryllende. Her får du en opskrift på skinke glaseret i persillepesto med ovnbagt kartoffel-skorzonerrod-mos og stegte æbler med peber.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Se også: Abrikosglaseret skinke med roasted potatoes og grønkålssalat
Det skal du bruge til pestoglaseret skinke med tilbehør:
Pestoglaseret skinke:
- 1,2 kg skinke
- 1 dl persillepesto (se opskrift)
- 2 spsk. rasp
Persillepesto:
- 75 g persille
- 1 dl olivenolie
- ½ dl pinjekerner
- ½ dl revet parmesan
- 1 fed hvidløg
- ½ tsk. salt
Ovnbagt kartoffel-skorzonerrod-mos:
- 700 g kartofler
- 300 g skorzonerrod eller pastinak
- 1 dl mælk
- 50 g smør
- 1 tsk. salt
Stegte æbler med peber:
- 4 røde æbler
- Smør
- Peber
Prøv også: Stegt flæsk med kold persillecreme
Sådan gør du:
Pestoglaseret skinke:
- Kog skinken i 45 minutter, lad den afkøle i vandet, og fjern nettet.
- Læg skinken i et ovnfast fad, og fordel ca. 1 dl persillepesto over den. Drys med lidt rasp.
- Bag skinken i ovnen ved 175° i ca. 30 minutter.
Persillepesto:
- Hak persillen groft. Blend alle ingredienser til en jævn masse. Smag til med salt.
- Brug ca. 1 dl til skinken, og gem resten til serveringen.
Ovnbagt kartoffel-skorzonerrod-mos:
- Skræl kartofler og skorzonerrødder, og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre i ca. 20 minutter.
- Mos dem med mælk og smør. Smag til med salt.
- Fordel mosen i små ovnfaste fade, og bag den i ovnen ved 200° i ca. 10 minutter.
Stegte æbler med peber:
- Skær æblerne i både. Steg dem i smør på en pande i kort tid, og drys dem med peber.
- Servér med det samme til skinken og det øvrige tilbehør.
Se også: Opskrift på klassisk glaseret skinke
Lad dig inspirere: 6 lækre supper