En lækker suppe er fantastisk hverdagsmad eller nem gæstemad. Ganske simpel og hurtig at lave - og varmer på dejligste vis hele kroppen igennem på de kølige vinteraftener. Prøv denne med jordskokkker, rødbeder og et strejf af lakrids, eller find flere opskrifter i galleriet nederst i artiklen. Vi garanterer, at der er en suppe til enhver smag.
Prøv også: One pot-pasta med kødboller og tomat
Det skal du bruge til jordskoppesuppe med rødbeder:
4 personer
- 500 g jordskokker
- 3 skalotteløg
- 3 fed hvidløg
- olie til stegning
- 8 dl hønsebouillon
- 2 dl piskefløde
- Salt og friskkværnet peber
- Saft og skal af 1 usprøjtet citron
RØDBEDECHIPS :
- 1-2 rødbeder
- Olie til fritering
- Salt
- Lakridspulver (kan udelades)
TIL SERVERING:
-
Olivenolie
-
Rød skovsyre (kan udelades)
Se også: Biksemad med rødbeder og quinoa
Sådan gør du:
- Skrub jordskokker grundigt, og skær dem i grove tern.
- Pil og hak løg og hvidløg. Steg jordskokker, løg og hvidløg i en smule olie, til løgene er klare.
- Hæld bouillon ved, og lad det simre i ca. 25 minutter, til jordskokkerne er møre.
- Blend suppen med en stavblender, og sigt den. Hæld den tilbage i gryden, tilsæt fløde, og giv den et opkog.
- Smag til med salt og peber samt citronsaft og fintrevet citronskal.
- Skræl rødbederne, og skær dem i helt tynde skiver, evt. på et mandolinjern.
- Varm olien op til ca. 160° i en lille gryde, og dybsteg skiverne, til de har taget en smule farve. Læg dem på fedtsugende papir, og drys med salt og lakridspulver.
- Servér suppen med rødbedechips, olivenolie og rød skovsyre. Hvis du ikke kan få nok, kan du drysse lidt ekstra lakrids på suppen til sidst.
Læs også: Nem spinattærte med chorizo
Find flere skønne supper i galleriet nedenfor:
Lækre vintersupper

Indisk linsesuppe med kokosmælk
4 personer
Det skal du bruge til din indiske linsesuppe:
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 frisk grøn chili
- Olivenolie til stegning
- 2 spsk. garam masala-pasta
- 1 squash
- 125 g røde linse
- 7 dl grøntsagsbouillon
- 1 dåse kokosmælk
- 1 blomkål
- 1 broccoli
- Saft af 1 limefrugt
- Salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING
- 2 dl cremefraiche 18 %
- Frisk koriander
Sådan gør du:
- Pil løg og hvidløg, og skær dem i tynde stave.
- Rens chilien, og hak den fint.
- Steg løg, hvidløg og chili i lidt olie i en gryde, til løgene er let karamelliserede.
- Tilsæt garam masala- pasta, og steg videre i 2 minutter.
- Skyl squashen, og skær den i tern. Lad squash, linser, bouillon og kokosmælk koge med i ca. 20 minutter under låg.
- Skyl blomkål og broccoli, og del dem i buketter. Lad dem koge med de sidste 5 minutter.
- Smag suppen til med limesaft, salt, peber og evt. mere chili.
- Servér med cremefraiche og plukket koriander.
TIP: Garam masala-pasta er en indisk krydderiblanding, som kan købes på glas i velassorterede supermarkeder.
Af Timm Vladimir. Foto: Columbus Leth.

Fiskesuppe med hvidvin og krebsehaler
4 personer
Det skal du bruge til din fiskesuppe:
- 300 g kartofler
- 25 g smør til stegning
- 2 porrer
- 7 dl fiskebouillon
- 3 dl hvidvin
- 500 g kulmule uden skind og ben
- 250 g krebsehaler
- 1½ dl piskefløde
- Saft af ½ citron
- Salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING:
- Dild
- Groft brød
Sådan gør du:
- Skræl kartoflerne, og skær dem i skiver.
- Rens porrerne, og skær de grønne blade fra. Skær det hvide i tynde skiver, og svits i smør i en gryde, indtil porrerne bliver klare (de må ikke blive brune).
- Tilsæt kartoffelskiverne, og lad dem svitse med et par minutter.
- Hæld fiskebouillon og hvidvin i gryden, og lad suppen koge op. Lad det simre i 20 minutter, til kartoflerne er møre.
- Skær fisken i pæne stykker, og læg i gryden. Læg låg på, og damp fisken i ca. 5 minutter.
- Dræn krebsehalerne for væde, og hæld dem i gryden.
- Hæld fløde i suppen, kog op, og tag så gryden af varmen.
Smag til med citronsaft, salt og peber, og servér med dild på toppen, og brød.
TIP: Erstat fiskebouillon med fond, hvis du kan få det hos din fiskehandler.
Af Emma Martiny. Foto: Nina Malling

Cremet blomkålssuppe med pinjekerner
4 personer
Det skal du bruge til din blomkålssuppe:
- 1 blomkål (ca. 400 g)
- 1 stor bagekartoffel
- 1 løg
- 2 spsk. olivenolie til stegning
- 8 dl grøntsagsbouillon
- 5 dl sødmælk
- Saft af ¼ citron
- Salt og friskkværnet peber125 g friskhakket renset grønkål (ca. ½ pose)
- 2 spsk. olivenolie
- Salt
TIL SERVERING:
- 50 g pinjekerner
- groft fuldkornsbrød
Sådan gør du:
- Rens blomkål, og skær den i små buketter. Skræl kartoflen, og skær den i tern. Pil og hak løget.
- Opvarm en gryde med olie, og steg blomkål, kartofler og løg let ved middel varme i 2-3 minutter. Hæld bouillon og mælk i gryden, og bring i kog. Skru ned for varmen, og lad gryden småkoge i 20 minutter, til grøntsagerne er helt møre.
- Blend suppen jævn og glat, enten i en blender eller med en stavblender direkte i gryden. Smag suppen til med citronsaft, salt og peber.
- Tænd ovnen på 150°. Skyl og tør grønkålen. Vend den med 2 spsk. olivenolie og lidt salt, og fordel den på en bageplade med bagepapir.
- Steg grønkålen i ovnen i 15 minutter, til den er helt sprød og lækker. Hold øje undervejs – kålen skifter farve til vissengrøn, men må ikke blive for mørk.
- Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.
- Anret den skoldhede suppe i 4 portionsskåle, og top med de sprøde grønkåls- chips og ristede pinjekerner. Servér straks med fuldkornsbrød til.
Af Camilla Biesbjerg Markussen. Foto: Line Falck

Spansk tomat-peber-suppe
4 personer
Det skal du bruge til din tomat-peber-suppe:
-
200 g tørret chorizo
-
2 røde peberfrugter
-
1 rødløg
-
3 fed hvidløg
-
1 frisk rød chili
-
1 spsk. olivenolie til stegning
-
1 l bouillon, fx oksebouillon
-
1 dåse hakkede tomater
-
Salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING:
- Evt. cremefraiche 18 %
- 50 g friskrevet parmesan
- En håndfuld frisk basilikum
- Godt brød
Sådan gør du:
- Skær chorizo i små tern. Rens peberfrugter, og skær dem i tern.
- Pil og hak rødløg og hvidløg.
- Rens og hak chilien.
- Svits chorizo, peberfrugter, løg, hvidløg og chili i olie i en gryde ved jævn varme i 3-4 minutter.
- Tilsæt bouillon og hakkede tomater, og kog videre ved svag varme i 10 minutter. Smag suppen til med salt og peber.
- Servér suppen rygende varm med en skefuld cremefraiche, revet parmesan og plukket basilikum. Spis brød til.
TIP: I stedet for tomater fra dåse kan du bruge friske tomater, som du skyller og hakker.
Af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Stine Christiansen.

Spicy gulerodssuppe med chorizo
4 personer
Det skal du bruge til din gulerodssuppe:
- ½ kg gulerødder
- 1 spsk. smør
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 4-5 cm frisk ingefær
- 1 l grøntsags- eller hønsebouillon
- 150 g flødeost naturel
- Salt og friskkværnet peber
CHORIZO-TOPPING:
- 100 g chorizo
- 1 dl græskarkerner
- TIL SERVERING:
- cremefraiche 18 %
- groft brød
Sådan gør du:
- Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
- Steg skiverne i smør i en gryde.
- Pil og hak løg groft og pil og pres hvidløg.
- Riv ingefær fint.
- Steg løg, hvidløg og ingefær sammen med gulerødderne, indtil løgene er klare. Tilsæt bouillon, og lad suppen simre i 15 minutter, indtil gulerødderne er helt møre.
- Hæld suppen i en blender, og tilsæt flødeost.
- Blend, indtil suppen får en cremet konsistens (du kan også blende suppen direkte i gryden med en god stavblender).
- Hak chorizopølse og græskarkerner groft.
- Steg det sammen på en pande, indtil det bliver gyldent og sprødt.
Smag til med salt og peber, og servér med cremefraiche, groft brød og sprød topping.
Af Emma Martiny. Foto: Nina Malling.