Desserter

Chokolademousse med appelsin

Chokolademousse er en klassisk dessert får et dejligt pift af appelsin i denne opskrift, der er et godt bud på en dessert til årets mange festlige sammenkomster.
Opskrift og 18.12.2019 foto Skovdalnordic.com.
6 personer

  • 2½ dl piskefløde
  • 200 g mørk chokolade
  • 3 pasteuriserede æggehvider
  • 125 g flormelis
  • 1 usprøjtet appelsin
  • Evt. sukkerpynt og kandiseret appelsinskal

Sådan laver du chokolademousse med appelsin

  1. Pisk fløden til skum.
  2. Hak chokoladen, og smelt den over vandbad.
  3. Pisk æggehviderne stive, og tilsæt flormelis.
  4. Riv skallen af appelsinen fint, og pres saften.
  5. Rør den let afkølede chokolade i æggehviderne, mens du pisker.
  6. Tilsæt appelsinsaft og -skal, og vend fløden i.
  7. Fordel moussen i glas, og sæt dem på køl 1 times tid inden servering.
  8. Pynt evt. med sukkerpynt og kandiseret appelsinskal.