Desserter og kager

Clafoutis med nektariner og honningyoghurt

Herunder finder du en lækker opskrift på clafoutis med nektariner, som er en typisk fransk dessert. Servér den for dine gæster og de vil blive forbløffede
af Marie Melchior. 20.04.2020 Foto: Betina Hastoft.
Opskrift: Clafoutis med nektariner
6 personer

Ingredienser

  • 3 æg
  • 150 g sukker
  • 50 g mel
  • 100 g mandelmel
  • 3 dl mælk
  • 1 nip salt
  • 2 spsk ferskenlikør
  • 600 g nektariner

Honningyoghurt

  • 2 dl græsk yoghurt
  • 3 spsk flydende blomsterhonning

Sådan laver du clafoutis med nektariner

  1. Pisk æggene skummende.
  2. Pisk sukker, mel og mandelmel i dejen. Herefter pisk mælk, salt og ferskenlikør i dejen.
  3. Skær nektarinerne i både.
  4. Smør et ovnfast fad og fordel frugten rundt. Hæld dejen over og bag kagen ved 200° i 30-40 min. til den er fast og gylden.
  5. Rør yoghurt med honning.
  6. Server kagen lun med honning-yoghurt.