Desserter
Desserter og kager
Dessertkage med champagnefromage
Lav den lækreste dessertkage med himmelsk champagnefromage til gæstemiddagen, festen eller nytår.
af Liv Martine Hansen / Foto: Skovdal & Skovdal
25.01.2017
Servér denne lækre dessertkage med fløjlsblød champagnefromage for dine gæster, og giv dem en smagsoplevelse, som de sent vil glemme.
Smag også: Verdens bedste dessertkage
Opskrift på dessertkage med champagnefromage
6 personer
MARCIPANBUND:
- 100 g marcipan
CHAMPAGNEFROMAGE:
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
- 3 blade husblas
- 2 æg
- 50 g sukker
- ½ dl champagne
- 1 usprøjtet citron
- ½ dl fløde
JORDBÆRCURD:
- 3 blade husblas
- 200 g jordbær
- 1 usprøjtet citron
- 100 g sukker
- 1 æg
- 60 g smør
HVIDT CHOKOLADELÅG:
- 150 g hvid chokolade
JORDBÆR MED ISOMALT:
- 100 g isomalt (Find det fx her!)
- 12 jordbær
UDSTYR:
- Kvadratiske kageforme (Find dem fx her!)
- Kageplast (Find dem fx her!)
Her får du 10 fristende opskrifter på lækre chokoladekager
Sådan laver du dessertkage med champagnefromage:
- MARCIPANBUND: Tænd ovnen på 180°. Rul marcipanen ud mellem to stykker bagepapir, og udstik dem med en af dine kvadratiske forme. Sæt dem på et stykke bagepapir, og bag dem i 8-10 minutter afhængig af ovnen. Lad dem køle, og læg dem herefter i hver sin form beklædt med kageplast.
- CHAMPAGNEFROMAGE: Læg husblassen i blød i koldt vand i. Pisk herefter æg og sukker til en luftig og lys masse. Hæld champagne og citronsaft i en gryde, og varm det op. Vrid husblassen for vand, og smelt den i champagnecitronsaften. Riv citronskallen i, og vend den sammen med æggesnapsen. Pisk fløden, og vend den forsigtigt i æggeblandingen. Hæld den i formen, og stil den på frys.
- JORDBÆRCURD: Læg husblassen i blød i koldt vand. Hæld jordbær, citronsaft, fintrevet citronskal og halvdelen af sukkeret i en gryde, og bring det i kog. Pisk resten af sukkeret og ægget sammen til en luftig æggesnaps. Hæld den varme jordbærlage op i æggemassen, og rør sammen. Hæld det tilbage i gryden, og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved medium varme til det tykner, brug evt. et sukkertermometer, og tag det af varmen når det rammer 85°. Tilsæt husblassen sammen med smørret, og rør det ud i massen. Lad massen sætte sig let, og hæld den derefter i formen oven på champagnefromagen. Stil den på frys i 30 minutter.
- HVIDT CHOKOLADELÅG: Hak chokoladen, smelt den enten i mikroovnen eller over et vandbad, hæld den over jordbærcurden, og stil den på frys i 10 minutter.
- JORDBÆR MED ISOMALT: Smelt isomalten ved lav varme i en gryde. Når den er helt smeltet, lad den køle let. Dyp herefter jordbærrene ned i isomalten (pas godt på fingrene), og lad isomalten løbe af jordbærret, så der danner sig en spids. Hold bærret, indtil isomalten har sat sig. Der går max. 30 sekunder. Læg herefter to jordbær på hver kage, og servér.