Småkager & Cookies

Cookies med chokolade og havregryn

Et lækkert miks mellem cookies med chokolade og havreflager, der vil vække begejstring hos både ung og gammel.
2.01.2022 02.01.2022 - af Caroline Hofberg. Foto: Tia Borgsmidt/Linnea Press.
Cookies med chokolade
24 personer

Cookies

  • 200 g blødt smør
  • 3 dl mørkt rørsukker
  • 2 æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 dl havregryn
  • 2 dl hvedemel
  • 1 tsk. natron
  • 200 g mørk chokolade

Cookies skal ikke forveksles med småkager - og da slet ikke disse cookies! De bliver nemlig så store, at der kun er plads til 6 cookies på bagepladen.

Cookies med chokolade og havregryn er en klassisk cookie, der altid vil vække begejstring. Cookies er bedst, når de er sprøde udenpå og bløde i midten.

Cookies er hurtige og nemme at lave. Det sværeste ved dem er faktisk at holde fingrene fra dem, indtil de er afkølede!

Er du typen, der kan finde på at smage på kagedejen? Lav en omgang cookie dough der er lige til at spise!

Cookies med chokolade og havregryn - sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°. Rør smør og sukker luftigt i en skål. Tilsæt æggene, 1 ad gangen, samt salt, vaniljesukker og havregryn. Bland mel og natron i en skål, og rør det i blandingen. Hak chokolade groft, og rør den i dejen.
  2. Sæt dejen i små toppe på bageplader dækket med bagepapir. Der er kun plads til 6 cookies på hver bageplade. Bag dem på den midterste rille i ovnen ca. 10 minutter. Lad dine cookies med chokolade køle af på bagepapiret. Har du varmluftovn, kan du bage flere plader ad gangen.
  3. Cookies med chokolade serveres helt klassisk med et stort glas mælk til. Men er du ikke så meget for mælk, går cookies med chokolade også rigtig godt sammen med en god kop kaffe eller te.