Hjemmelavet æblesirup

Hjemmelavet æblesirup

Lav din egen hjemmelavet æblesirup, og få ren efterår på flaske. Brug den som topping på lune pandekager eller til din morgenskyr.

Torsdag, 19. oktober 2017 - 15:41 - af Tekst og foto: Tine Edinger.

Det er æblesæson, og hvorfor ikke få det bedste ud af de skønne frugter? Det er noget af det nemmeste at lave sin egen sirup, du skal blot bruge en masse æbler, vanilje, lidt vand og rørsukker. 

Er du ligeså tosset med æbler som os? Prøv denne opskrift på æblekage med kanel!

Det skal du bruge til din hjemmelavet æblesirup:

1-2 flasker

  • 500 g æbler
  • ¼ vaniljestang
  • 6 dl vand
  • 200-250 g rørsukker

Se også: Guide til kønne efterårskranse

Sådan gør du:

  1. Skyl æblerne, fjern kernehusene, og hak æblerne groft.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  3. Læg æblerne i en gryde med vand, vaniljekorn og -stang, og lad dem koge i ca. 30 minutter. 
  4. Si de kogte æbler igennem en gelépose eller et rent viskestykke i en si.
  5. Hæld den siede saft tilbage i gryden, og tilsæt sukker efter smag.
  6. Lad siruppen koge i 10-15 minutter, eller til den har den rigtige konsistens. Pas på, at den ikke brænder på. Husk, at siruppen bliver mindre flydende, når den er afkølet.
  7. Hæld den på små rene flasker, evt. skyllet i Atamon, og stil dem koldt.

Læs også: Sådan sylter du græskar

Læs også:

Hjemmelavet marmelade