På en 14.000 m² stor kuperet naturgrund på Hornsherreds højeste punkt med udsigt, så langt øjet rækker, har ægteparret Inge Plank og Ole Beckman realiseret drømmen om et helårshus med alle fritidshusets kvaliteter. Det sortmalede træhus ligner også lidt et sommerhus, men det er naturen omkring det og måden, huset skånsomt er bygget sammen med landskabet på, der for alvor sender tankerne mod fritidsliv og lange sommerdage, hvor dag og nat og inde og ude smelter sammen.
Med til det billede hører også det smukke orangeri, der er en del af huset. Alt det grønne giver energi og overskud, mener parret, der har møbleret orangeriet med metalmøbler fra Marokko og fyldt op med grønne planter, så man får fornemmelsen af, at det er sommer året rundt i Hornsherred. Det indbyder til samvær med familie og venner og vidner om et godt liv.
Naturgrund fremfor havudsigt
Projektet i Hornsherred blev en realitet, fordi parret brændende ønskede sig at bygge et hus sammen. Ole havde som arkitekt den nødvendige kompetence, og Inge havde hovedet fuld af idéer.
– Vi havde nogle meget specifikke krav til, hvordan det skulle se ud, og hvor det skulle ligge. Vi ville have et hus på en naturgrund. I et kuperet landskab og meget gerne ved vandet. Vi kunne ikke overskue, hvis vi først skulle til at omdanne en friseret parcelhushave til noget vildt, fortæller Inge.
– Først kørte vi rundt og kiggede på grunde langs Nordkysten, men vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke ville få meget grund for pengene, hvis vi skulle bo tæt ved havet.
Kom med ind i det smukke sommerhus her ...
Sommerhus i Hornsherred

Hvem: Ægteparret Inge Plank, der er psykolog, psykoterapeut og coach, og Ole Beckman, der er arkitekt.
Hvad: 160 m2 stort helårshus, beliggende på stor naturgrund i Skibby - på det højeste punkt i Hornsherred....
Hvem: Ægteparret Inge Plank, der er psykolog, psykoterapeut og coach, og Ole Beckman, der er arkitekt.
Hvad: 160 m2 stort helårshus, beliggende på stor naturgrund i Skibby - på det højeste punkt i Hornsherred. Med til huset hører også tre små gæstehytter og et fælleshus på samlet 51 m2.
Stilen: Lys og nordisk. Hytterne er indrettet i shakerstilen, der er kendetegnet ved enkelhed, renhed, perfektion og høj håndværksmæssig kvalitet.
P.S.
Hvis du forelsker dig i huset, så er det netop nu til salg. Læs mere her!

Huset varmes udelukkende op af to brændeovne samt et ventilationsvarmepumpeanlæg. Brændet er elegant stablet i stuen, holdt på plads af to sorte rør, der matcher ovnen.
Huset varmes udelukkende op af to brændeovne samt et ventilationsvarmepumpeanlæg. Brændet er elegant stablet i stuen, holdt på plads af to sorte rør, der matcher ovnen.

I køkkenet står tingene fremme, så de er nemme at bruge. De to rulleborde på hjul er parrets eget design. Det ene har indbyggede kogeplader og plads til gasflasken i skabet nedenunder....
I køkkenet står tingene fremme, så de er nemme at bruge. De to rulleborde på hjul er parrets eget design. Det ene har indbyggede kogeplader og plads til gasflasken i skabet nedenunder. Om sommeren kører de rullebordene ud på terrassen og skaber på den måde et udekøkken.

De åbne hylder er med til at give det smukke sommerhus endnu mere karakter og charme.
De åbne hylder er med til at give det smukke sommerhus endnu mere karakter og charme.

Orangeriet ligger godt placeret midt imellem stue, Inges arbejdsværelse og Oles kontor. Bordet og stolene af metal kommer fra Marokko og bliver brugt året rundt.
Orangeriet ligger godt placeret midt imellem stue, Inges arbejdsværelse og Oles kontor. Bordet og stolene af metal kommer fra Marokko og bliver brugt året rundt.

I forlængelse af orangeriet ligger Inges arbejdsværelse – så langt fra Oles kontor, som det kunne lade sig gøre, så parret kan høre høj musik uden at forstyrre hinanden.
I forlængelse af orangeriet ligger Inges arbejdsværelse – så langt fra Oles kontor, som det kunne lade sig gøre, så parret kan høre høj musik uden at forstyrre hinanden.

I soveværelset er der masser af ro. Det er bl.a. skabt med de hvide perlestafpaneler, der er ført op ad væggen og indrammer vinduespartiet. På væggen til højre er der indbygget bogkasser til bøger og tøj.

Der er nok af hyggelige krinkelkroge og interessante hjørner at gå på opdagelse i, både ude og inde, i parrets spændende hus. Det skyldes bl.a., at huset er udvidet ad flere omgange.
Der er nok af hyggelige krinkelkroge og interessante hjørner at gå på opdagelse i, både ude og inde, i parrets spændende hus. Det skyldes bl.a., at huset er udvidet ad flere omgange.

Inge og Ole elsker den vilde natur, der omgiver sommerhuset, og de nyder at gå ture i området.
Inge og Ole elsker den vilde natur, der omgiver sommerhuset, og de nyder at gå ture i området.

Der er ingen dagligstue i hjemmet, men den indbyggede lange briks for enden af spisestuen er også alt rigeligt.
Der er ingen dagligstue i hjemmet, men den indbyggede lange briks for enden af spisestuen er også alt rigeligt.

Det lange spisebord har Inge fået lavet af Kvindesmedien på Christiania for 30 år siden. Rundt om bordet har parret valgt Eames-skalstole med armlæn. Lysekronen stammer fra en fransk landsbykirke og er et loppefund.

Stilen på badeværelset er også enkel og funktionel. Bag ved vasken, der er fra Bad & Stil, og det fritstående vægstykke gemmer brusenichen sig.
Stilen på badeværelset er også enkel og funktionel. Bag ved vasken, der er fra Bad & Stil, og det fritstående vægstykke gemmer brusenichen sig.