6 spisestuer med Syver-stolen
Spisestue

6 spisestuer med den ikoniske Syver-stol

Marion Smith / Foto: Frederikke Heiberg, P. Wessell, Mette Wotkjær 1.07.2019
Arne Jacobsens spisebordsstol Syver-stolen klæder alle spisestuer og boligstile. Se inspiration fra de seks flotte spisestuer, der er alle indrettet med den klassiske stol.

Uanset hvordan du har indrettet din spisestue, passer 7-eren – også kaldet Syver-stolen eller Serie 7, alle spisestuer.

Stolen blev designet af den danske arkitekt og designer Arne Jacobsen i 1955.

En ægte klassiker

Syver-stolen har ikke været tegnet til et specifikt formål eller projekt i modsætning til mange af de store danske designeres møbelklassikere.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tag fx Jacobsens store projekt med verdens første designhotel, SAS Royal Hotel i København. Hertil designede han udover selve bygningen stolene Dråben, Ægget og Svanen.

Syver-stolen er fast inventar i både arkitektoniske sammenhænge og i mange danske hjem.

SE OGSÅ: 7 spisestuer med Y-stolen

Nedenfor har vi samlet 6 spisestuer, der alle har den ikoniske stol stående.

MIKS SPISEBORDSSTOLENE

Giv indretningen ekstra personlighed, og miks stolene i forskellige designs. Når stolene er i samme materiale, giver det kant og virker mindre ’rodet’, end hvis du har stole i mange forskellige materialer.

LÆDER GIVER RUMMET MERE VARME

Læderstole supplerer et råt bord rigtig godt, og når du bor stilrent i sort og hvidt, kan en stol med læderpolstring tilføre stuen meget varme.

HVIDE STOLE TIL DEN LILLE STUE

Hvide møbler har flere fordele. De er tidløse, men de tager også mindre fokus og virker lettere i en lille spisestue. Spræl i stedet med farver på resten af interiøret og på væggen.

EN STOLEKLASSIKER KAN MATCHE ALT

Når du vælger en stol som fx Syver-stolen, kan du stort set lade den indgå i hvilken som helst stilart. Og hvad enten du vælger at stille den i spisestuen, i soveværelset eller i entréen, er en tidløs og enkelt form på stolen altid værd at gå efter.

LAD STOLENE VÆRE I FOKUS

Et stort rum er perfekt til at give møbler og kunst velfortjent opmærksomhed. Her fanger farverne, der går igen på 7-er stolene og den opsigtsvækkende kunst, øjet i første omgang.

MATERIALEMIX

Du kan altid blande materialer, design og farver, præcis som det passer dig. Prøv alligevel at finde en rød tråd. hvis du både vælger en ’vild’ stol og en væg i pangfarver, larmer det for meget. Her komplimenterer den klassiske stol den farvede væg og gulvet i spændende materialer.