Består din entré også bare af en knagerække og et spejl og måske et skoskab? Man kan let komme til at overse sin entré som en del af hjemmet, for det er jo ikke der, man opholder sig allermest. Men din entré er det første rum, dine gæster ser, når de kommer, og det sidste, de ser, når de går igen. Se vores bud på en smuk entré i galleriet og bliv inspireret til, hvordan du kan gøre din entré til et flot og indbydende rum i dit hjem.
Læs også: 13 stemningsfulde vinduer
En entré kan være besværlig at indrette, især hvis man ikke har så meget plads. Tit ender entréen med at føles rodet og uorganiseret med overtøj, sko og tasker, der står og fylder. Savner du kreative opbevaringsløsninger, så overvej muligheder for hylder og kurve, så du kan bevare gulvpladsen. Mangler din entré mere lys, so overvej lysere vægge, smukke lamper og måske et skab i hvidt? På den måde får du løst to problemer på en gang.
Læs også: 10 tapeter til sommerhuset
Der er ingen grænser for, hvor kreativ du kan være med indretningen af din entré. Men overvej ting, du altid har brug for i entréen. Plads til at lægge dine nøgler for eksempel, eller plads til at stille dine indkøb. Planter og nips kan gøre hele forskellen, men risikerer også bare at stå i vejen. Tag udgangspunkt i din egen entré og find inspiration til indretning i nedenstående galleri.
Læs også: En lejlighed i countrystil
Elegante entréer


Den flotte trappe op til villalejligheden og den antikke lampe i loftet skaber en herskabelig stemning, straks man kommer ind i huset. Entreen er holdt i hvidt, grønt og træfarver og fremtræder utroligt harmonisk.


Klinkegulvet, det hvidmalede bjælkeloft og det gamle vitrineskab giver en fornemmelse af at være på en gammel gård - og inde bag døren gemmer fadeburet sig. Den rå potteplante på bordet fuldender det rustikke country-look.


De stribede vægge minder én om Pippi Langstrømpes hus. Striberne på væggen i entreen er malet på, så man nemt kan ændre det, hvis man skulle få lyst til at give entreen et andet udtryk.


Entreen er et rum, hvor man let kan eksperimentere med et tapet med detaljer. Denne entre har fået et feminint sølvfarvet tapet med fine hvide blomster.


Den hvide trappe fungerer både som kontrast til de mørke bjælkevægge og er med til at lysne op i den ellers mørke entre.


Små skulpturer fylder konsolbordet i entreen og giver én et praj om, at man er kommet ind i et hjem, hvor der virkelig bliver kælet for detaljerne. Stilen er fin og romantisk, holdt i enkle toner.


Den store kommode med de mange skuffer er valgt, så man har rigelig med praktisk opbevaringsplads i entreen. Den store rustikke kommode bliver komplimenteret af spejlet med sølvrammen med de fine detaljer, som netop gør, at entreen ikke bliver kedelig.


Der er dømt nostalgisk strandtema i sommerhuset. Flotte blomster fra haven og sjove loppefund i strandtema fuldender sommerhusentreen. Gulvet i den hvide entre er malet i hvide og lyseblå skaktern for at give lidt farve til det ellers hvide rum.


Bænken i hjørnet er et loppefund, mens knagerne på væggen er nye, og på det antikke konsolbord står den moderne glaslampe. Alt i hjemmet er et miks at nyt og gammelt - også i entreen. Der er tænkt nøje over indretningen, og intet er overladt til tilfældighederne.


En etagiere kan bruges til andet end kager. Opbevar nøgler og andet nips i et flot kagefad med flere etager.
Foto:
Lene Karin Kristiansen


Her er stillet sjove dyr på trappen. Du kunne også vælge at beklæde trappen med et smukt tæppe.
Foto: Stuart McIntyre