Spisebord i spisestue
Tips & tricks

12 steder i hjemmet, der gemmer på bakterier

af Christine Agertoft 29.05.2020
Foto: P. Wessel.
Nogle afkroge i dit hjem er de rene bakteriebomber, uden du ved af det. Vi hjælper dig med at finde og tilintetgøre dem! Se listen her.

Selvom du selv synes, at du er meget ordentlig og renlig, vil du sikkert blive overrasket over, hvor mange små bakteriebomber der gemmer sig ​i dit ellers så nydelige hjem.

På trods af jævnlig støvsugning, afstøvning og gulvvask er der en række steder, som mange glemmer at komme omkring. Vi har lavet en lille huskeliste over alle bakteriebomber til dig, som du kan tjekke af, næste gang du gør rent.

De 12 bakteriebomber

1. Computertastaturet

Det er et listigt sted, hvor små irriterende bakterier kan gemme sig og formere sig, uden du kan komme til dem. Derfor er det en god idé at spritte det af efter brug.

2. Hovedpuden

Med tiden bliver den fyldt med støvmider og død hud, og den skal skiftes ud hvert tredje år.

3. Badesvamp

Du bruger den til at skrubbe død hud af og føle dig ekstra ren, men i virkeligheden er den et mekka for bakterier. Du kan vaske den i vaskemaskinen hver uge eller smide den ud efter en måned.

4. Kontaktlinseboks

Du er sikkert meget omhyggelig med hygiejnen, når det kommer til dine kontaktlinser, men du skal alligevel smide den lille boks til linserne ud efter tre måneder.

5. Køkkensvampen

Den står på køkkenbordet og er dagligt udsat for bakterier, så selvom du sjældent bruger den, skal den altså smides væk efter en måned.

6. Makeupbørsten

Den er i daglig kontakt med dine hænder og hud, og samler rigtig mange bakterier op undervejs, derfor skal du sørge for at rengøre den løbende.

7. Makeuppungen

Det nytter ikke noget, at du gør makeupbørsten ren, hvis den bagefter kommer ned i en møgbeskidt makeuppung. Sådan en skal rengøres og sprittes af en gang om måneden.

8. Din mobil

Du har den i hånden og oppe ved munden, så den skal faktisk tørres af med sprit en gang om dagen.

9. Din topmadras

Der er både støvmider og deres afføring i din topmadras, så du er nødt til at vaske den ved høj temperatur hver tredje måned.

10. Tandbørsten

Den er værelseskammerat med toilettet og skal altså smides ud hver tredje måned.

11. Penge

Hvis du har penge i din pung, din taske eller sparegrisen, så kan du være sikker på, at det er en bakteriebombe.

12. Hundekurven

Hunde er i sig selv bakteriebomber, men vi elsker dem jo, så forsøg at holde bakterierne i ave ved at vaske hunden hver anden måned og hundekurven en gang om måneden.