Et lille papirhjerte med perler er en enkel, men stemningsfuld dekoration, som du nemt selv kan lave.
Lad hjertet pynte i vindueskarmen eller på en gren i december – og hæng det på juletræet, når juleaften nærmer sig.
Sådan laver du et papirhjerte
Det skal du bruge:
- Blyant
- Mørkerødt, kraftigt papir
- Saks
- Hvide perler
- Hvid sytråd
Sådan gør du:
- Tegn et symmetrisk hjerte (ca. 7 cm bredt) på et stykke papir, og klip det ud som skabelon. Brug skabelonen til at klippe seks hjerter i rødt papir.
- Sy hjerterne sammen på midten, og lad under‑ og overtråd være lidt lange, så du kan bruge dem til ophæng. Fold hjerterne let ud, så de får en fin 3D‑effekt.
- Træk fem perler på tråden, og bind en knude foroven. Fold hjertet ud, og hæng det op, hvor du vil sprede lidt julestemning.
Regi: Creativ Company / cchobby.dk og Ib Laursen