DIY: Farverig vægpynt med garn
DIY

DIY: Farverig vægkunst af garn

af Dejong Studio. Redigeret til web af Kristine Hoffmann. / Foto: STAAL&JOHS 26.02.2021
Sæt et personligt præg på indretningen med et DIY-kunstværk af garn. Er du vild med tekstiler, er denne japanskinspirerede vægkunst både sjov og nem at lave. Få guiden her!

Har du mange forskellige garnrester liggende, kan dette DIY-kunstværk give dem og din bolig nyt liv.

Det grafiske, japanskinspirerede vægkunst giver kant med skarpe linjer på kryds og tværs. Er du vild med farver, kan du lege med en pangfarve eller skinnende sølvfolie for at skabe blikfang. Vil du have et mere naturligt look, kan du holde farverne mere douche og nedtonede.

Dette DIY-kunstværk kan du tilpasse din stil, og vi giver dig guiden lige her!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det skal du bruge til vægkunst af garn:

  • 2 trælægter/lister, ca. 1 cm brede

  • Sav

  • Sandpapir

  • Garn

  • Sølvfolie

  • Lim

Hjemmelavet kunst giver boligen et unikt og personligt præg. Se her, hvordan du også kan væve dit eget kunstværk.

Sådan laver du vægkunst af garn:

  1. Sav trælisten i den ønskede længde, og slib enderne med sandpapir. Der skal bruges to stykker i samme længde.

  2. Find det garn, du ønsker at bruge. Vi har brugt strimler af sølvfolie, sort og rosa bomuldsgarn samt pink uldgarn mikset med pink lurexgarn.

  3. Klip de ønskede længder af forskellige garntyper og sølvfolie, og lim dem fast, tæt op ad hinanden, på den ene trælægte (den flade, brede side).

  4. Lav et dobbeltlag af strimler for et tættere og mere fluffy udtryk.

  5. Fordel et godt lag lim på den anden trælægte, og lim den fast på lægten med strimler.

  6. Tør limrester af, og læg det i pres, til limen er tør.

  7. Klip strimlerne til – lige over eller skråt som f.eks. det sorte garn.

Vil du have mere inspiration til DIY med garn? Få guiden et flot DIY-vægophæng med træ og garn her.