Pakkekalender - kreativ indpakning
Forkæl en du holder af med en pakkekalender til jul. Gør lidt ekstra ud af din pakkekalender, og pak den fint ind - så pynter den også i hele december. Vi har fundet fire måder, som du kan pakke din pakkekalender ind på. Se, hvordan i vores galleri nedenfor.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
En pakkekalender kan bestå af mange ting, men det er ikke alt, der er lige nemt at pakke ind. Laver du fx en pakkekalender med forskellige flasker, kan de være lidt besværlige at pakke ind og hænge op. I vores galleri kan du se, hvordan du laver etiketter, der ikke ødelægger de originale etiketter, og nemt kan tages af igen.
Hvis du har købt små gaver til en pakkekalender, kan det være hyggeligt at hænge dem på en snor med klemmer - eller måske vil du hellere hænge din pakkekalender på en stige.
Klik dig igennem vores galleri og se, hvordan du nemt laver en kreativ pakkekalender, der pynter i hele december.