Haveindretning

Gør din baggård mere grøn

af Hanne Damm og Jørgen Dahl Madsen. 10.10.2018

Gid vi kunne gøre noget ved den baggård! Sådan tænker mange i de danske karrégårde, hvis udsigten er begrænset til asfalt og beton, men med simple midler og lidt indsats, kan du gøre din baggård smukkere og grønnere på ganske kort tid.

At forvandle sin gård til en gårdhave er efterhånden blevet en drøm for mange i de danske storbyer. Og heldigvis er der mange ting, man umiddelbart kan sætte i værk: Plante træer og buske, brække et stykke af asfalten op, plante roser, flikke nogle plantekasser sammen eller måske anlægge en lille krydderurtehave eller et såbed, så også børnene kan være med. Og nu man er i gang, hvorfor ikke også gøre gaden lidt grønnere?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se også: 8 nyttige krukketips

Byens landskab er domineret af asfalt, musten, fliser og beton. Det gør luften tør og støvet, det skaber blæst og træk rundt om hjørnerne, og regnvandet siver direkte med i kloakken i stedet for at sive ned i jorden og blive til nyt grundvand. Et frodigt gårdmiljø har den modsatte effekt. Det dominerende indtryk i gårdhaven er grønne planter og smukke blomster. Bladene køler, renser og fugter luften. Græs, buske og træer danner bløde overflader, som regnen kan sive ned igennem.

Prøv også: Byhaver - sådan anlægger du en byhave

Desuden danner en frodig gårdhave rum for kompostering, genbrug af grenaffald, dannelse af fugtig skovmuld og andre vigtige kredsløbprocesser. Og så er det jo heller ikke uvæsentligt, at frodige planter optager CO2 og dermed bidrager til at mindske den globale opvarmning. Et enkelt frodigt træ kan snildt optage et ton CO2 i sin levetid. Der er mange fordele ved at forskønne gården - og måske også gaden efter samme koncept. Det er ikke spor svært, så kom bare i gang!

Få vores tips til hvordan du gør din baggård grønnere i galleriet nedenfor!

1 /5

En af de letteste måder at begrønne en gård på, er at plante klatreplanter på espalier eller op af murene. Men man skal overveje, hvilke planter der egner sig. Nogle klatreplanter kan blive meget omfangsrige og være svære at fjerne igen. Kaprifolie, klematis og klatreroser er som regel et godt valg, men roserne skal have lys for at trives. Når facadeplanter er fremhævet, er det, fordi der i byen ikke er så meget plads til planter, og det kan være svært at opnå den grønne karakter, som er så eftertragtet - undtagen hvis man går i højden med vertikale haver. Byen er på den måde lidt at sammenligne med et bjerglandskab, hvor planterne strækker sig op efter lyset eller er som hængende haver ned af klipperne. Det er også en hurtig måde at forbedre forholdende på for planter og dyrelivet med insekter og især for fuglene - solsorten og andre fugle finder hurtigt en mulighed for at bygge rede i et espalier.

Foto: Kira Brandt.

2 /5

Alle byboere drømmer om at sidde udenfor og spise om sommeren. Hvis man ikke har en altan, er en frodig, grøn baggård et godt alternativ. Dyrkes der krydderurter og tomater, kan man desuden supplere sin aftensmad med sunde lækkerier nøjagtigt som på landet. Det er en god idé at tænke i lækroge og hyggehjørner, når man forskønner gården. Et kroget blomsterbed eller er par strategisk placerede blomsterkasser kan være det, der skal til for at skabe gårdens foretrukne opholdssted. Det kan være lidt af en kunst at sætte former på bede og plantekasser, så de tager sig flot ud og falder naturligt ind i omgivelserne. Det kan give en fornemmelse af mere plads, hvis man deler gården op i flere rum ved hjælp af hække, pergolaer og espalierer.Et par gode råd: Det er vigtigt, at der er læ og afskærmning for blæst og træk. Også skal der være et ryglæn, da det altid er rarest at sidde med ryggen op ad noget. Det kan være en mur, en hæk eller et buskads. Der må også meget gerne være noget at kigge på som fx blomster, dekorative sten eller en legeplads for de små børn.

Foto: Stine Heilmann.

3 /5

Den hurtigste og nemmeste måde at gøre gården grønnere på er simpelthen at opstille nogle krukker eller plantekasser og sætte planter i dem. Plantekasser kan man selv banke sammen eller meget nemmere kan man skaffe færdige pallekasser, som kan stables ovenpå hinanden. Hurtigt, nemt og billigt at etablere og ikke uden en vis rå charme med harmonisk facon og fine zinkbeslag i hjørnerne.Der kan også anlægges bede til blomster og buske. Når man anlægger nye bede i gården, er der nogle ting at tage højde for. For det første, at gamle husmure eller fundmamneter trækker fugten ud af jorden, så kan det være nødvendigt med en fugtsikring af muren. Er det et fritliggende bed, kan det være godt at lave en kantbegrænsning, så der ikke flyder jord ud over det hele, og så fliserne ikke sejler ud i jorden. Og husk, at det ikke er en god idé at grave et dybt hul og gfylde det op med kompost eller mund, som indeholder organisk materiale. Den muld, der ligger nederst i hullet, bliver presset sammen, så der ikke er plads til at danne giftstoffer, som kan slå planterne ihjel. Og lad så gerne et diskret hjørne ligge til den vilde natur, eller hvis det er muligt- indret et sted til grenaffald eller kompostering af afklip og beskæring - Fugle, pindsvin og insekter vil elske det.

Foto: Hanne Gabel Christensen.

4 /5

Vand er nok det enkeltstående tiltag som giver flest oplevelser - og mest miljø - for indsatsen. Men vand kan til gengæld være det sværeste at håndtere.Vandet kan inddrages som element i gården på utallige måder: Som opsamling af regnvand, fx i regnvandstønder. Som etablering af en rende, hvor vandet risler fra et nedløbsrør. Eller som en vandtrappe, der kan fås i små og store modeller. Uanset hvor stort eller lille et arrangement virker vandet tiltrækkende på mange dyr - herunder småfugle og sommerfugle. Selv det mindste fuglebad giver liv i gården. Et havebassin eller et springvand giver stemning i gården. Det er mere indviklet og kræver som regel, at der er tilsluttet en pumpe til at holde vandet i cirkulation. Og så skal bassinet fores med plastikfolie eller støbes i beton for at holde tæt. Ved at skybrud eller kraftig regn kan et bassin virke som et forsinkelsesbassin og være med til at sikre mod oversvømmelser.

Foto: Frank Kirkegaard.