

Haveindretning
Sådan ser vores haveplan ud
Tekst og
20.08.2014
foto: Kenn Römer-Bruhn
Vi har brugt en god del af vores tid på det nye sted med at istandsætte huset, så det er dejligt endelig at have tid til at fokusere på haven. Læs om vores haveplan for den nye have her.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Når der blot har været en halv times pause fra renoveringen af huset, har vi set vores snit til at smutte i haven. På den måde er det lykkes os at få noget af havens vildnis under kontrol. Det faldefærdige drivhus er blevet sat på plads igen, og vi kan snart høste de første tomater. Desuden har vi brugt meget af tiden i køkkenhaven og på at trimme mange af de store træer. Læs også: Formering af klematis
Vores haveplan
Vores have er på 3.100 m², så det er nødvendigt med en udførlig haveplan. Du kan evt. tegne din haveplan op for at gøre det hele mere overskueligt. Mens byggeriet og renoveringen har stået på, er der opstået en masse tanker og idéer til haven. Så vi er så småt ved at danne os et indtryk af, hvordan haven kommer til at se ud. Med en så stor have er det vigtigt at indrette den i forskellige afdelinger eller haverum. De haverum, vi forestiller os, der skal være i vores have, ser du nedenfor.- En skyggehave
- En blomsterhave
- En grøft med vandforsinkelsesbed/faskine
- En frugthave til bær, vin, æbler mv.
- En køkkenhave
- Et drivhus
- En stor græsplæne
- En bålplads, hvor min store smedejernsgrill fra sommerhuset skal stå
Se billeder fra vores have i galleriet nedenfor.

Læs også: Rimet laks med grillet agurk