Annonce
Forny dit køkken på få minutter
DIY & kreative ideer

DIY: Forny dit køkken på få minutter

AF: Nadja Wehlitz. Foto: Pernille Enoch
4.02.2026
Hvis dit køkken føles upersonligt eller lidt kedeligt, kan du med et par fine grydelapper, åbne hylder, en hjemmelavet opslagstavle og et miks af nyt og gammelt service skabe køkkenmagi

Giv dit køkken et nyt udtryk på et øjeblik med vores 5 fine DIY-idéer.

Lav din egen opslagstavle til minder og remindere

en fin opslagstavle

En opslagstavle i køkkenet skaber hygge og overblik. Her kan du hænge alt fra opskrifter og noter til små minder.

Det skal du bruge:
• Lærred, 50 × 40 cm
• Stof
• Saks
• Hæftepistol
• Ramme, 50 × 40 cm

Sådan gør du:

  1. Klip stoffet, så det passer til lærredet – husk stof til ombuk.
  2. Beklæd lærredet med stof, og hæft det fast på bagsiden med hæftepistol. Stræk stoffet let, så det sidder glat.
  3. Tag bagplade og glas ud af rammen, og sæt lærredet i rammen. Det kan kræve et lille tryk i hjørnerne.
  4. Hæng opslagstavlen op med et søm eller en krog.

Lærred fra Panduro Hobby, ramme fra Ikea, stof fra Selfmade.

Sy dine egne grydelapper

Fine, hjemmesyede grydelapper

En nem og hyggelig måde at tilføje farve til køkkenet på – og perfekt til stofrester.

Annonce

Det skal du bruge:
• Stof
• Saks
• Målebånd
• Pladevat
• Bånd
• Nål og tråd eller symaskine
• Strygejern

Sådan gør du:

  1. Læg stoffet ret mod ret, og klip to firkanter á ca. 20 × 20 cm. Klip et stykke pladevat i samme størrelse, og læg det øverst.
  2. Klip et lille stykke bånd, fold det dobbelt, og placer det i et hjørne som ophæng.
  3. Sy grydelapperne sammen langs kanten – over båndet – og lad en lille åbning stå.
  4. Vend grydelappen, og stik hjørnerne ud.
  5. Pres den med strygejern, fold åbningen ind, og sy en stikning hele vejen rundt.

Bord og stole fra Magnus Olesen, linoleumsgulv fra Forbo.

Skab orden med enkel sortering

køkkensortering

Affaldssortering fylder, men du kan gøre det pænt – også i små køkkener.
Hæng spande eller kurve på væggen eller enden af et skab, så du sparer gulvplads.

Annonce

Har du mere plads, kan du bygge en lille bænk eller kasse, der skjuler sorteringen. Det holder orden og gør det nemt at rydde af.

Byg åbne hylder

Indret med åbne hylder

Åbne hylder giver varme, personlighed og plads til dine yndlingsting.
Lav hylder i træplader efter mål, og mal dem i samme farve som væggen for et roligt udtryk.

Det skal du bruge:
• Hyldeplader fra fx Silvan
• Hyldeknægte
• Skruer og rawlplugs
• Skruetrækker
• Maling

Træ fra Silvan, hyldeknægte fra Trævarefabrikkernes Udsalg.
Maling i farven Perle fra Jotun.

Et flot miks af nyt og gammelt

et miks af nyt og gammelt til køkkenet

Kogebøger, service og viskestykker kan blive en del af indretningen, hvis de står fremme.
Kombinér gammelt og nyt, og lad farver, glas og keramik spille sammen.

Annonce

Åbne hylder, ophængte tallerkner og genbrugte fund skaber et unikt udtryk, der gør køkkenet både personligt og levende.

Blomsterformet tallerken fra H&M Home. Kroge, tallerken med stribet kant og viskestykke fra Notre Dame. Greb fra Ikea. Fad med blomstermotiv er loppefund.

Annonce
Annonce

Sponsoreret indhold

Annonce