

Bolig: Italiensk træ og beton
Villa Vergelle er bygget i sten på traditionel italiensk vis på et fundament af en gammel staldbygning, der i sin tid lå under et større landsted af samme navn. Men herfra holder alle ligheder med landlig italiensk byggeri også op.
Inspiration: Sådan får du den rustikke stil!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Efter 10 år med ferier i Toscana besluttede familien sig for at købe deres eget feriehus. De havde forelsket sig i et område nær byen Montalcino, der er kendt for Brunello-vine og trøfler. I 2011 fandt de et halvfærdigt hus på en 5.500 m² stor naturgrund. Byggeriet var påbegyndt i 2008, men aldrig blevet gjort færdigt. Det satte en masse kreative tanker i gang, og i samarbejde med Rob Landewerd fra Special Umbria begyndte de at tegne deres italienske drømmehus, der ikke skulle være som andre huse, de havde set.
FÅ FLERE SMUKKE BOLIGGALLERIER MED MAD & BOLIG!
Udefra ligner det en traditionel toscansk landvilla i gamle sten med grå træskodder for vinduerne og en kuperet have med pool, høje pinjetræer, slanke cypresser og gamle egetræer. Inde bag de tykke mure overrasker boligen til gengæld i den grad med sin moderne indretning og rå industrielle løsninger.
Er du vild med den italienske boligs rå og rustikke udtryk, så får du her 5 nemme tips til at gøre stilen efter selv:
5 veje til det rå feriehus
- Indret så enkelt som muligt, så det er nemt at overskue og frem for alt vedligeholde. Der skal være tid til at holde ferie i et feriehus.
- Brug rustikke materialer, der bliver pænere af at blive brugt. Det kan fx være jern, stål, træ og beton.
- Store åbne rum som fx køkken-alrum gør det lettere at være sammen.
- Sørg for en have, der er nem at holde. Alternativt sørg for at hyre en gartner.
- Hvis muligt så åbn op med store vinduer. Men husk skodder, når varmen bliver for voldsom.
Læs også: Bolig med råt genbrugsdesign
I galleriet nedenfor kan du se boligens øvrige rum og få inspiration til at gøre den industrielle stil efter: