boligbrevkasse-saadan-vaelger-du-de-rette-lamper
Belysning

Boligbrevkasse: Sådan vælger du de rette lamper

af redaktionen. Redigeret til web. Foto: P. Wessel og PR 19.10.2021
Kan opalglas fungere over spisebordet? Hvordan får man den rette belysning i en trappeopgang? Og hvor højt skal køkkenlamperne egentlig hænge for ikke karambolere med madlavningen? Få svarene fra Mad & Boligs indretningsekspert lige her.

Lamper og lys er helt afgørende for at skabe den rette stemning i et hjem, og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken type du vælger til de forskellige rum.

Her svarer Mad & Boligs tidligere indretningsekspert, Frida Ramstedt, på spørgsmål fra Mad & Boligs læsere om lys og lamper.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Boligbrevkasse: Opalglas ved spisepladsen

Spørsgmål:

Jeg har set en pendel i opalglas. Kan jeg bruge den over spisebordet?

Hilsen Maria

Svar:

Generelt anbefaler indretningsarkitekter ikke opalglaspendler over spisebordet, fordi de giver et blødere og mere diffust lys. Lysets intensitet påvirkes dels af, hvor stærk en pære du har valgt, og dels også af hvordan lyset reflekteres, styres og forstærkes af lampens skærm. Har du brug for et kraftigere lys, anbefaler jeg derfor en lampe, der giver et mere rettet og blændfrit lys.

fridas-brevkass-hvor-hoejt-til-koekkenlamperne-haenge

Køkkenbelysning

Spørgsmål:

Hvor højt skal væglamperne hænge over køkkenbordet, hvor man står op og laver mad?

Hilsen Camilla

Svar:

Der er ingen generelle dimensioner for belysningen over køkkenbordet, fordi det afhænger så meget af, hvordan lamperne ser ud. Dvs. hvor brede er skærmene? Hvor meget af lyskilden er dækket af skærmen? Og hvor langt strækker lyset sig? Prøv dig frem til en højde, hvor:

– Skærmen ikke risikerer at ramme nogens hoved

– Du ikke får forstyrrende skygger fra din egen krop

– Lyset når helt ned til det sted, hvor du har brug for det for at kunne forberede maden

– Hvor lyskilden ikke blænder dem, der står, går eller sidder i nærheden af køkkenbordet.

Hilsen Frida

LÆS OGSÅ: Begår du også disse fejl, når du indretter med lys og lamper?

fridas-brevkasse-disse-lamper-skal-du-vaelge-til-trappeopgangen

Lamper i trappeopgangen

Spørgsmål:

Har du et bud på flotte lamper til en trappeopgang, der ikke stikker ud fra væggen eller blænder øjnene, når man går op?

Hilsen Line

Svar:

I en trappeopgang har man brug for lys på trinnene, så du kan se, hvor du skal sætte dine fødder. Mange begår den fejl kun at have belysning fra oven, så der dannes skygger fra den person, der går op ad trappen, hvilket gør trinnene sværere at se. Et trick til at undgå det, hvis du ikke har plads til væglamper, er flade plafonder, der sender lyset både op og ned. Hvis det skal fungere optimalt, kræver det, at du har lyse vægge, da mørkmalede vægge ikke reflekterer lyset på samme måde som lyse væg.

Hilsen Frida

Læs mere om, hvordan du finder det helt perfekte lys til hjemmet lige her